Annonce
Bolig og livsstil

Her kan kontaktlinser med uv-filter være en fordel

Hvis øjet har været udsat for intens uv-eksponering, kan man opleve sneblindhed, som er overfladiske sår på hornhinden. Foto: Bjørn Kähler/Ritzau Scanpix

Nogle kontaktlinser fås med indbygget uv. Det kan være en fordel på sejl- eller skiferien, men for de fleste er solbriller nok.

Uv-indekset er højt i år, og skal du en tur på stranden, husker du forhåbentlig at smide solcremen i tasken.

Men hvad med øjnene? Det er et af de steder, mange glemmer, fortæller Per Michael Larsen, som er optometrist og formand for Optikerforeningen.

- Man skal huske at beskytte sig mod uv-stråling også omkring og i øjnene. For meget uv kan lave celleforandringer som hudkræft, fortæller Per Michael Larsen.

- Der kan også opstå små melanomer på nethinden, siger han med henvisning til ondartede svulster, eller det man vil kalde kræft i øjet.

Måske har du set, at det nu også er muligt at få kontaktlinser med indbygget uv-filter. Men er det nødvendigt?

- Hvis man sejler meget, kommer kontaktlinserne med uv rigtig til sin ret. Man får endnu mere uv-stråling, når man er på havet, siger Per Michael Larsen.

Jesper Hjortdal, som er klinisk professor på afdelingen for Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital, er enig i, at uv-kontaktlinserne kan give mening på ski- eller solferien.

- Man kan blive irriteret og få en slags solskoldning af øjets overflade. Så hvis linsen dækker hornhinden, bliver den ikke solskoldet, siger han.

Der er dog nogle begrænsninger.

- Kontaktlinsen dækker jo ikke det hvide i øjet - bindehinden - så der kan man stadig blive skoldet og få gener. Så jeg vil hellere sige, at man skal tage solbriller på, siger Jesper Hjortdal.

Selv om der er uv-filter i kontaktlinserne, skærmer det heller ikke for solens skarpe lys, og man vil altså stadig have lyst til at dække øjnene med solbriller eller skyggen fra en hat.

Og det er langt hen ad vejen rigeligt.

- Solbrillerne har for de fleste den rigtige uv-beskyttelse. CE-mærkede produkter skal leve op til standarderne inden for EU, siger Per Michael Larsen fra Optikerforeningen og fortsætter:

- Så uv-beskyttelse i kontaktlinserne er et tilbud for dem, der gerne vil beskytte sig ekstra. Typisk vil man samtidig bruge solbriller, og så får man jo en dobbelteffekt.

Det er sjældent nødvendigt med uv-beskyttelse i linserne under vores nordlige himmelstrøg. Men du kan overveje det, hvis du befinder sig meget sydpå, hvor uv-strålingen er højere, og der er risiko for varige skader.

Solbriller beskytter også de sarte områder omkring øjnene og øjenlågene, som er særligt modtagelige for solens skarpe stråler.

Det er områder, som mange ikke får smurt ordentligt med solcreme, og derfor er det vigtigt at huske solbrillerne, råder Per Michael Larsen.

/ritzau fokus/

  • KONTAKTLINSER
    Hvis øjet har været udsat for intens uv-eksponering, kan man opleve sneblindhed, som er overfladiske sår på hornhinden. Foto: Bjørn Kähler/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem