Annonce
Bolig og livsstil

Jonatan Spangs pinlige erfaringer bliver tv

Jonatan Spang har kastet sig over sit drømmeprojekt, der handler om de små tanker, man ikke er stolt af, og dem kender komikeren selv til.

Det er intet mindre end et drømmeprojekt, der ruller over skærmen, når Jonatan Spangs nye comedyserie "Lillemand" får premiere. Det fortæller komikeren til Newspaq.

- Jeg er meget glad for det, fordi det er et drømmeprojekt på den måde, at jeg endelig har fundet en form, hvor jeg kan bruge de to ting, jeg kan, nemlig skuespil og comedy, siger den 37-årige komiker, der oprindeligt er uddannet skuespiller.

Showet er i semi-dokumentarisk stil og handler om Jonatan, der gang på gang træffer dårlige valg, fordi han snubler i følelser som mindreværd og jalousi, der til tider får ham til at opføre sig som småligt menneske.

- Jeg trækker på nogle erfaringer, som jeg selv har oplevet, men det behøver ikke være sådan, det skete, siger Jonatan Spang, der fra sit privatliv genkender de uheldige valg.

- Jonatan i serien kommer ud for en masse skidt på grund af liderlighed, og det kan jeg da genkende. Jeg kan ikke fortælle om det i detaljer, uden at det bliver mærkeligt, men jeg genkender, at det er sådan noget, der får en til at tage enormt dårlige beslutninger, siger Jonatan Spang.

Til gengæld disker han gerne op med eksempler på, hvornår han sidst gik i små sko.

- Jeg var til en fest for ikke så lang tid siden, hvor der var en ældre kvinde, som roste mig for en teaterforestilling, hun havde set mig i. Jeg lyttede og kunne ikke finde ud af, hvad det var for en forestilling, indtil det går op for mig, at det slet ikke er mig, hun mener. Det er en forestilling, som Thure Lindhardt har spillet, griner komikeren og fortsætter:

- Men jeg kan bare mærke, at det er for besværligt at forklare hende det. Så jeg tager bare imod rosen. Det er jo ikke at være et særligt stort menneske, erkender Jonatan Spang, der heller ikke er i tvivl om, hvad der skal til, før han bliver et menneske i små sko.

- Jeg har det største problem, når jeg føler, at det ikke længere handler om, hvad der er bedst, men hvem der fandt på det. Når folk begynder på sådan noget, kan jeg blive en rigtig lille mand, siger komikeren.

"Lillemand" får premiere 30. marts på TV2 Zulu. I første omgang kommer der otte afsnit, men allerede nu er Jonatan Spang og TV2 Zulu i dialog om at lave flere afsnit.

Newspaq

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

112

Stoppet med tåregas i bilen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse