Annonce
Bolig og livsstil

Opera i Los Angeles vil undersøge sexchikane-anklager mod Domingo

Los Angeles Opera vil iværksætte en undersøgelse af beskyldninger om, at den spanske operastjerne Plácido Domingo skal have begået sexchikane mod en række kvinder. Domingo, som i dag er 78 år, er leder af Operaen i Los Angeles. Foto: Christophe Simon/Ritzau Scanpix

Symfoniorkestret The Philadelphia Orchestra trækker en invitation til Plácido Domingo tilbage.

Los Angeles Opera vil iværksætte en undersøgelse af beskyldninger, om at den spanske operastjerne Plácido Domingo skal have begået sexchikane mod en række kvinder.

- LA Opera vil søge rådgivning udefra om, hvordan disse beskyldninger omkring Plácido Domingo kan undersøges, siger operaens generaldirektør i en erklæring sendt til nyhedsbureauet AFP.

Domingo, som i dag er 78 år, er leder af operaen i Los Angeles.

Otte sangere og en danser fortæller til nyhedsbureauet AP, at de er blevet udsat for sexchikane af den legendariske tenor.De forskellige hændelser skal være foregået over tre årtier - den første i slutningen af 1980'erne.

Beskyldningerne har også fået et af de store "Big Five" amerikanske symfoniorkestre, The Philadelphia Orchestra, til at trække en invitation til Domingo tilbage.

The Philadelphia Orchestra siger i en pressemeddelelse, at det lægger stor vægt på at sikre en stemning, som er "tryg, givende, respektfuld og passende".

Det amerikanske nyhedsbureau AP skrev tidligere, at Domingo skal have forsøgt at presse kvinderne til seksuelle forhold ved at lokke med job og sommetider ved at straffe dem i deres karriere, når de afviste hans tilnærmelser.

Domingo kalder beskyldningerne for "upræcise".

En kvinde siger, at Domingo stak sin hånd ind under hendes nederdel, og tre andre siger, at han tvang dem til våde kys - i et omklædningsrum, et hotelværelse og ved et frokostmøde.

Spanieren bliver anset som en af de største operasangere igennem tiderne og har sunget i over 4000 forestillinger og spillet 150 forskellige roller.

Domingo har ikke svaret på detaljerede spørgsmål fra AP, men har offentliggjort en meddelelse:

- Beskyldninger fra disse unavngivne personer, som går over tredive år tilbage, er dybt bekymrende og upræcise, som de bliver præsenteret.

- Ikke desto mindre smerter det mig, at jeg måske har gjort nogle kede af det eller fået dem til at føle sig utilpas - uanset hvor lang tid der er gået og på trods af mine bedste intentioner.

Kun én af de ni kvinder, operasanger Patricia Wulf, har ønsket at stå frem med navn.

Som reaktion på anklagerne har operaen i San Francisco valgt at aflyse en koncert, som Plácido Domingo skulle have afholdt i oktober.

I en udtalelse skriver operaen, at selv om ingen upassende hændelser skulle være foregået i San Francisco, så tager man kraftigt afstand fra enhver form for seksuel chikane, og det "forpligter alle ansatte til at leve op til de højeste standarder for professionel opførsel", lyder det.

  • FILES-US-SPAIN-CRIME-HARASSMENT-OPERA
    Los Angeles Opera vil iværksætte en undersøgelse af beskyldninger om, at den spanske operastjerne Plácido Domingo skal have begået sexchikane mod en række kvinder. Domingo, som i dag er 78 år, er leder af Operaen i Los Angeles. Foto: Christophe Simon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde