Annonce
Bolig og livsstil

Suede: Nu tager vi musikken alvorligt

Foto: BJØRN MARCUS TRAPPAUD

Nogle gange skal man have et afbræk fra noget for at forstå, hvorfor man holder af det.

Præcist sådan var det for britpop-bandet Suede, der i 10 år ikke har udgivet ny musik. De har prøvet at gå hver til sit og arbejde med musikken med nye mennesker, men nu er bandet samlet igen.

Mandag udgiver de albummet "Bloodsports".

- Vi kunne ikke have lavet denne her plade for 10 år siden. Vi havde brug for en pause for at føle glæden ved det igen, fortæller forsanger i bandet, Brett Anderson til Ritzau.

Selvom bandet ikke har udgivet ny musik, har de dog spillet en del koncerter sammen de seneste år. Det var her, det gik op for dem, at de ikke var færdige med at skrive musik sammen.

- Det kløede i fingrene for at komme i gang med at skrive igen, og så var vi også enige om, at vi ikke ville være et band, der udelukkende spillede vores gamle numre ved koncerter. Det ville være for deprimerende både for os og for publikum, griner bandet.

De kan godt mærke, at de har ændret sig siden de først erobrede verden som band.

- Vi tager musikken mere seriøst, end vi nogensinde har gjort før. Jeg arbejder meget mere seriøst. For 20 år siden var det bare et cirkus at være med i et band, nu er vi meget fokuserede på det, vi laver, fortæller Brett Anderson.

- Og vi passer på, at vi ikke komme til at slide os selv op, tilføjer han.

Undervejs i karrieren har der både været op- og nedture.

Albummet "A New Morning", der udkom i 2002, og som var det sidste, man hørte til bandet, inden de gik hver til sit, var noget af en fiasko og hører til i den sidste kategori.

Men det var ikke kun anmeldere og fans, der var skuffede. Det var bandet også selv, og de håber, at de med "Bloodsports" kan vise, at de kan gøre det bedre.

- Vi ville ikke have, at "A New Morning" skulle være vores sidste album, fordi vi lavede for mange fejl på den plade, og der var nogle ting galt med den. Vi ville gerne bevise, at vi kan gøre det bedre, siger bandet.

Hvad der fremover skal ske med bandet, er ikke givet, for de britiske musikere nægter at lægge langsigtede planer.

- Vi har aldrig haft en 10- eller fem- eller bare ét-års plan for, hvad vi ville med bandet. Vi ser bare, hvad der sker, siger de.

Ét er dog sikkert - bandet kommer og spiller både nye og gamle hits i Tivoli i København den 27. juni.

/ritzau/

  • BJØRN MARCUS TRAPPAUD
    Foto: BJØRN MARCUS TRAPPAUD
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem