Bekymrende gældsstigning

En tikkende bombe eller bare gennemtænkt gældspleje? Både Lolland og Guldborgsund kommuner har optaget store lån i schweizerfranc for at “spekulere” i en valutagevinst. Men meget tyder på, at det, der kunne have været en billig måde at låne penge på, stort set er endt i en gældsspiral uden ende for kommunerne.

De to kommuner ligger helt i top, som de to kommuner i Danmark, der har den største andel af deres gæld placeret i schweizerfranc. Det fremgår af en ny liste fra Indenrigsministeriet, der viser at både Lolland og Guldborgsund kommuner har mere end 33 procent af deres samlede gæld i schweizerfranc-lån.

Kursen på schweizerfranc i forhold til danske kroner er alene siden årsskiftet steget med over ti procent trods de seneste dages kursfald, og dermed risikerer kommunerne en milliardstor ekstraregning, når lånene skal indfries. En regning, som skatteborgerne i de enkelte kommuner under alle omstændigheder kommer til at bøde for.

Når der er uro på finansmarkederne stiger kursen på schweizerfrancen, og dermed stiger kommunernes gæld også.
Guldborgsund Kommune skylder 68,9 millioner schweizerfranc, og det er omregnet til danske kroner cirka 460 millioner kroner. For to år siden var kursen på en schweizerfranc cirka fem kroner, mens den i den senere tid har været helt oppe på syv kroner. Lige nu er kursen cirka 6,60 kroner for 1 schweizerfranc.

Det er meget bekymrende, og er en tikkende gældsbombe for Lolland og Guldborgsund kommuner. Gælden stiger, og der er kun borgerne til at betale af på den stigende gæld. Gælden er i Guldborgsund vokset med næsten 100 millioner kroner på grund af kursstigningen. De årlige afdrag på gælden er steget med seks millioner kroner i forhold til den kurs lånet havde, da det blev optaget.

Hvis der var tale om alt andet end en kommune kunne vi som sådan være ligeglade. Vi kunne bare trække på skulderen og konstatere, at det var dumt at spekulere i valutakurser, og den må de selv klare. Men der er tale om vores allesammens penge, der normalt skal gå til skoler, ældre, veje og børnepasning.

På den baggrund er det en meget dårlig beslutning, der blev taget i sin tid, og som nu koster kommunekasserne mange ekstra millioner. Desværre er det åbenbart mere end svært for kommunerne, at komme ud af de dårlige lån, og det er meget bekymrende.