Vi ser det for os på forsiden af Folketidende en dag i december under klimatopmødet i København.
USA’s præsident Barack Obama, der trykker hånd med Lollands mægtigste mand borgmester Stig Vestergaard. Billedet af den dag, hvor den massive satsning på nye klimateknologier på Lolland endegyldigt gav pote og blev en sag på det storpolitiske bord.
Den dag, hvor verdens mægtigste mand gav en del af sin dyrebare tid på at høre nærmere om den ø i Danmark, som så mange amerikanske klima-entusiasterne så varmt taler om.
En drøm ja – men ikke en umulig drøm. Borgmester Stig Vestergaard er som en af de få danskere akkrediteret den amerikanske delegation på klimatopmødet i december og er en del af den stand i Bella Centeret, som Præsident Obama vil besøge.
Når det sker, er det en drøm, der går i opfyldelse. Selvfølgeligt et stort øjeblik for Lollands borgmester, men allermest for vores landsdel og i særdeleshed for Lolland. Vi skal til at vænne os til tanken om, at Lolland i udlandet står for noget positivt og fremsynet. At det er her, fremtidens løsninger på klimaudfordringerne findes.
Amerikanerne og andre tænker ikke på ”københavnske bistandsklienter med kamphunde” eller høj arbejdsløshed. De tænker, oplever og ser et innovativt samfund med et drive til at gøre en forskel. De møder det, som Obama gik til valg på ”Change – Yes We Can”.
Den amerikanske drøm er blevet til den lollandske drøm. Og lad os dog leve den fuldt ud og forfølge den konsekvent. For vi ved, at der er guld for enden af regnbuen, men også at der sikkert bliver begået fejl undervejs.
2009 var et valgår og 2010 skal for alvor være drømmenes år. Vi skylder vores efterkommere at gøre noget seriøst for at skabe bæredygtige løsninger på vores umættelige behov for energi.
Nu drømmer vi her på avisen om et forsidebillede, hvor Obama og Stig trykker hånd. Hvorfor ikke – og hvis det alligevel ikke skulle ske, så er det vigtigt i kampen for et bedre samfund, at vi tør have drømmene.
Et meget gammelt og til tider forslidt udtryk lyder: Hvo intet vover – intet vinder. Vi kunne også skrive det om til: Den, der ikke drømmer – opnår intet.
For dem, der måtte sidde tilbage og tænke: Hvad skal det dog nytte? Svaret er - en hel del, og vi opnår ikke noget ved at holde os selv nede i en jantelovs spændetrøje.
Drøm for pokker – tænk stort og arbejd hårdt for at nå målet.
Yes we can – eller som Stig Vestergaard siger: Det er ikke synd for Lolland.