Frihedens pris

Retten til at ytre sig frit og retten til at være uenig med andre er en fundamental søjle i vores samfund. Den søjle har i en årrække været under angreb fra udlandet og fra islamistiske fundamentalister.

Dønningerne efter det voldsomme stormvejr, der rejste sig i flere muslimske lande på grund af Muhammed-tegningerne har aldrig lagt sig, og truslen om terror har været gradvist stigende.
I går afslørede Politiets Efterretningstjeneste, at den i samarbejde med FBI havde anholdt to mænd, og sigtet dem for at ville angribe Jyllands-Posten og dræbe to navngivne medarbejdere. Det er første gang, at truslen om terror fra radikale grupper eller personer er blevet så konkret. 

Sagen er rystende, og sætter endnu en gang fokus på den pris, vi skal betale for vores holdning til ytringsfrihed. Retten til at ytre sig frit kan ikke gradbøjes, og vi vil ikke ændre adfærd, uanset hvor konkrete truslerne om terror end måtte værre. Frihedens pris kan ikke fastsættes, og må heller ikke blive til genstand for forhandling.

Truslerne mod Jyllands-Posten er også trusler mod Folketidende. Truslerne er rettet mod den frie og uafhængige presse og mod vores samfundsmodel. Det en er trussel mod hele grundlaget for et frit samfund som det danske. Og dermed et anslag mod os alle.

Bag truslerne står islamistiske fundamentalister, der er sure og fortørnede over, at Jyllands-Posten - og senere hen en lang række danske medier - bragte Kurt Westergaards tegninger af Muhammed. Især Jyllands-Posten har stået for skud, og avisens medarbejdere har i flere år levet med en trussel om terror hængende over hovedet.

Vi må ikke give efter for ekstremisterne. Hverken de religiøse eller de politiske ekstremister. Vi må stå fast og værne om vores grundlæggende frihedsrettigheder. Det har vi som nation gjort siden de første trusler kom, og vi vil fortsat gøre det efter gårsdagens afsløring af nogle endog meget konkrete terrorplaner med rod i Al Qaeda-miljøet.

Der er mange mørke kræfter, der er uenige i, at retten til at ytre sig frit er fundamental for et demokratisk samfund som Danmark. Men vi giver ikke efter. Hvis vi gav efter ville det ikke løse noget - det ville kun blive værre. 
Terroren og frygten vil aldrig - og må heller aldrig - få os til som nation og som enkeltpersoner at ændre adfærd. Vi skal leve vores liv som før og stå sammen i forsvaret for vores samfund og retten til at ytre sig frit.