Det er værd at bemærke, at Stram Kurs er blevet søgt nægtet sin plads i demokratiet; idet vi nu er blevet forbudt at indsamle stillere, så vi kan deltage i næste Folketingsvalg.
Baggrunden er den, at vi skulle have forsøgt at snyde os til flere stillere end vi er berettiget til.
Det er naturligvis noget vrøvl; for selvfølgelig har vi fulgt reglerne.
Imidlertid, led Indenrigsministeriets maskineri af fejl og mangler, hvis konsekvens var, at når en given stiller havde sendt sin erklæring til Indenrigsministeriet, fik hverken stilleren eller partiet besked om at vedkommende var registreret.
Når partiet derfor rettede henvendelse til stilleren, og mindede denne om sit tilsagn, sendte denne logisk nok atter sin stillererklæring til Indenrigsministeriet.
Den enkelte stiller registreres kun een gang, det siger sig selv.
På den baggrund, kan mistanken om, at Indenrigsministeret er blevet pålagt at finde fejl af tilstrækkelig graverende karakter til at man kan dømme, eller i det mindste at svække Stram Kurs vej i det demokratiske billede, hurtigt blive aktuel.
Hvis der havde været en vilje, og på den baggrund også havde været en vej i Indenrigs, - og Statsministeriet, var Rasmus Paludan blevet indkaldt til et møde, før Indenrigsministeren var gået i medierne, og havde råbt snyd, så man i al stilfærdighed kunne have redet sagerne ud.
I stedet har Indenrigsministeriet valgt den tvivlsomme løsning, som på en lige så åbenlyst tvivlsom baggrund har dømt Stram Kurs ude.
At man næppe skal hylde, hverken den fungerende indenrigsminister eller statsministeren for opfindsomhed på en selvstændig tankegang, hersker der næppe megen tvivl om.
Derimod, er det klart, at ingen, eller i så fald kun få danske politikere og embedsfolk ser ud til at være for fine til at sværge til udemokratiske metoder.
Ligesom, medierne, hvis opgave det i grunden er at være demokratiets vagthund, både tier og samtykker.
Hvis man skal gætte på hvorfra tanken om at tilsidesætte demokratiet stammer, mon så ikke denne har sin oprindelse syd fra, nemlig fra det bureauratiske EU, hvem danske politikere bogstaveligt ligger på knæ for.
I denne DDR lignende konstruktion, synes man hverken at vide eller at beskæftige sig med, hvad koranen drejer sig om; skønt Salman Rushdie for længst har berettet, at 1/3 del af koranen drejer sig om, hvorledes de vantro skal rådne op i helvede.
En anden 1/3 handler i detaljer om, hvordan de underkastede skal leve deres liv.
For det tredie er der dødsstraf for frafald.
Det sidste skal nok afholde nogen fra at tænke alternativt, ligesom det første, psykologisk set, ligeledes er et dejligt udgangspunkt: for i følge den ufejlbarlige bog, er der ikke mange grænser for, hvad man som underkastet kan tillade sig at gøre, når man, bevæger sig rundt i den vestlige verden.
Omkring det andet udgangspunkt, viser mange vestlige på deres side sig at være lige så underkastet, og dette i en grad, så man er villig til at se bort fra forbryderisk adfærd fra såvel politikere, som medier og embedsværket.
Disse tre ikke vestlige totalitære udganspunkter, kan det ikke desto mindre for en vestligt, demokratisk tænkende vælger være vanskeligt at forholde sig til, hvorfor man som udgangspunkt vil have vanskeligt ved at tro, at det virkelig kan forholde sig således.
Hvis man imidlertid skulle være i tvivl, kan man sikkert låne den ikke vestlige håndbog på bilblioteket, købe den selv eller ønske sig den i fødselsdagsgave og derved få opfyldt sit ønske om syn for sagn.
Det korte af det lange er, at establishmentet anerkender folk med omtalte lidet demokratiske baggrund, imens man altså på den anden side gør et stort nummer ud af at kvæle anderledes tænkende i fødslen og derfor som prinsessen i eventyret siger: Væk duer ikke! om de fæller, som reelt tænker og taler realistisk herom.
Man er med andre ord nået så vidt, at det at tage stilling til kendsgerningerne og handle på den baggrund er blegnet til fordel for sværmerisk ønsketænkning.
Venlig hilsen
Bjarke Rosenkilde
Folketingskandidat for Stram Kurs
Ellehammersvej 13 B
4840
Nørre Alslev