Konservativ politik vedrørende implementering af folkeskolereformen i Lolland kommune.
Indledningsvis skal det siges, at konservative nedlagde veto mod den nye folkeskolereform. Ligesom vi finder, at et afsæt, hvor man ikke har en konstruktiv dialog og inddragelse af dem, der skal gennemføre reformen , nemlig lærerne, er et rigtig skidt udgangspunkt.
Når det så er sagt, så støtter konservative en varieret skoledag med vægt på faglige indlæringer. Herunder mere dansk og matematik. Vi finder, at indførelse af sprog så tidligt som muligt samt valgfag fra 7. klasse er en god mulighed for større bredde i elevernes læringsrum. Vi har længe efterspurgt mere fordybelse og holddeling, hvilket nu ser dagens lys. Ligesom der vil være vil være mulighed for at styrke indlæringen i de små klasser ved at øge antallet af timer med 2 voksne. Hensigten skal være ligeværdig undervisning.
Konservative hilser mere motion, bevægelse og musik velkomment i folkeskolen. Vi finder at man skal optimere alle de steder, hvor man kan for at højne indlæringen. Vores mantra er, at man skal dyrke de små Aqua'er. Vi er faktisk et land med rigtig mange musikgenier. Hvilket giver oplevelser, beskæftigelse og penge i statskassen. Vi har længe glædet os til temaskoler. Der er så mange muligheder for at tage afsæt i noget lokalt, og vi imødeser initiativer hertil. Forskellighed skaber mangfoldighed og identitet.
Hvad angår lektiehjælp så finder vi det udmærket i den udstrækning det er ud fra elevens eget behov og ønske. Ligeledes skal det være målrettet til fagligt stærke som til fagligt svage elever. Dette bør ske i samråd mellem skole og hjem.
Reformen vil præcisere og forenkle fælles mål, idet det er hensigten på langt sigt.
- at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver, så dygtige de kan.
- udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
- mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og
- tillid og trivsel skal styrkes bl.a. igennem respekt for professionel viden og praksis.
Det er vigtigt at strategi og betydning bliver forstået af alle, sådan at man er aktiv medspiller i forhold til elevernes læring..
Konservative hilser de nye fag: Håndværk og design samt madkundskab velkommen. Det er nye begreber på tidligere kendte fag, idet man lægger en anden betydning ind. Men vi ser også faren for, at det kan blive gammel vin på nye flasker.
Hvad angår den åbne skole, så giver den mulighed for, at skoleledelsen kan beslutte, at man opfylder sin undervisningsforpligtigelse inde for foreningslivet. Eller at man tager musikundervisningen på musikskolen i stedet for på skolen. Vi byder velkommen, at der kan være et udbygget samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen, således, at man kan imødekomme elevønsker.
Fra konservatives side er er det vigtigt med en tidlig indsats i forhold til at gøre eleverne uddannelsesklar. I reformen er der nævnt uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, hvilket vi finder er en god måde at understøtte elevens senere valg af uddannelse og job. Vi finder faktisk, at man kan fokusere på dette helt fra 6. klasse. Skole og praktik er sammen gode elementer, der kan hjælpe eleven til at vælge til og fra i forhold til det skoleindhold, der skal til, for at man bliver bedst muligt klædt på.
I forbindelse med reformen bliver der lavet et 9. klasses afgangsbevis, som kan være med til at sikre eleven det rigtige valg af senere uddannelse. Et sådan bevis vil vise, hvad eleven magter. Her ud over vil der stå, hvilke fag, som man har gennemgået i andet regi ( fx musik på musikskole ). Det skal derved ikke være med til at sortere nogen fra, men for at understøtte det rigtige valg.
I forhold til kompetenceudvikling af vores lærere, så skal det være relateret til skolens undervisningsbehov. Det giver rigtig meget mening, at lærerne får lov til at tage efteruddannelse i fag, som de har undervist i, i mange år. Den uddannelse, der tilbydes ledere, skal være målrettet såvel personaleledelse som pædagogisk ledelse.
Det er i den grad konservativ politik, at undervisningsmiljøet fastholdes, således, at forstyrrende uro kan undgås. Og netop når der tales inklusion, er det vigtigt, at der ikke bare bliver inkluderet uden at tage hensyn til barnets mulighed for at modtage læring i det pågældende undervisningsmiljø.
Reformen tilsiger en styrket forældre indflydelse og styrket elevinddragelse. Det er skolebestyrelsen, der har kompetencen til at styrke og fastsætte de pædagogiske principper på en (skole) matrikel. Fra konservativ side glæder vi os over, at vi tog initiativet til at få indført ungeinddragelse i vores demokratiske proces. På den måde, så sikrer vi et direkte talerør fra de unge og mulighed for inddragelse i beslutninger.
Fra konservativ side kan vi kun glæder os over, at kommunerne får mulighed for at lave enkle og klare retningslinjer for egen skole. Så tiden kan prioriteres til elevernes læring. I den udstrækning det er muligt, så vil vi gerne være med til, ”at sætte skolerne fri”. Konservative har ikke været med til at vedtage den nuværende skolestruktur, og vi ser stadigvæk gerne, at hver skole har egen leder og skolebestyrelse. Vi ser ikke, at det kan være en forhindring i samarbejde med andre skoler, ligesom vi ikke ser den samme økonomiske belastning af denne beslutning, som man fx gør i venstre. Vi tror faktisk, at denne løsning vil være til gavn for den lollandske folkeskole og at den beslutning vil mindske elevtilstrømningen til privatskolerne.
Det er konservativ opfattelse, at man kan fastlægge skoledistriket, når elevtallet er kendt ved indskrivning. For at optimere vilkårene ved klassedannelse. Omkring den nuværende model for økonomi, som er lagt ud til den enkelte skole, så vil vi fra konservativ genbehandle modellen, for at sikre en ligelig fordeling mellem de respektive elevgrupper, så vi undgår, at en elevgruppe får dårligere ressourcer fordi pengene bruges et andet sted. Konservative er tilhænger af, at der tilbydes alternative undervisningsforløb til de elever, der har særlige behov. Eks. en afdeling på en eksisterende skole og samarbejde med andre skoler.
Marie Louise Friderichsen - Konservativ borgmesterkandidat og gruppeformand - Lolland
Ryde Kirkevej 1
4920 Søllested
Lars Buhl - Konservativ byrådskandidat - Lolland
Bøgevej 37
4970 Rødby og
Linda Sommer - Konservativ byrådsmedlem - Lolland
Østervang 28
4930 Maribo