Udkant eller Guldkant?

På tærsklen til en påske med udsigt til det bedste forårsvejr i mange år er det tid at stoppe op og betragte landsdelen sådan lidt for oven. Vi trænger til at se os selv fra en anden synsvinkel og blive revet ud af vores gængse opfattelse af os selv.

Mest af alt trænger vi til, at ”andre” bliver revet ud af deres stereotype og en-dimensionelle måde at se på et område som Lolland-Falster. ”Udkantsdanmark” har det officielle Danmark døbt et område som vores. Alt det der ligger udenfor de store byer er udkanten, og der er der per definition ikke rart at være.

Sådan lyder myten – og som det er med myter, er det noget bavl.

Nogen gange skal der en fremmed tilrejsende til for at åbne vores øjne for det optiske bedrag, et ord og begreb som Udkantsdanmark har medført.

I fredagens Folketidende kunne vi berette om norske Ingrid Lekner, der har været på et længere besøg på Lolland og Falster for at nærstudere netværket ”Den lille turisme”. Hun forstår intet af den danske udkantsdiskussion. ”I bor da lige i centrum og kun en time fra København”, lød Ingrid Lekners kontante kommentar til den igangværende udkants-diskussion.

”I skulle kalde det Guldkanten”, lyder hendes opfordring. Meget tyder på, at hun har ret. De geografiske afstande er alt andet lige relativt små, og vi har ikke langt til ret meget. Vi har meget mere at byde på end nogen kan forestille sig, men det bliver desværre altid overskygget af alt det, som vi ikke har.

Lolland-Falster er ikke et perfekt sted at leve, bo og arbejde. Der er masser af problemer – men hvor er der ikke det?

Hvorfor skal vi stemples med et nedværdigende udtryk som ”udkanten”, når det samme kan siges om alle andre områder i Danmark, hvad enten det er større eller mindre byer. Lolland og Falster tager sig enormt smukt ud om foråret. Det gør det i øvrigt året rundt, hvor årstidernes skiften hele tiden giver nye oplevelser og muligheder.

Guldkanten – et herligt udtryk. Udkanten – et frygteligt og nedværdigende udtryk af nærmest kolonialistisk karakter, hvor herrefolket fra den store hovedstad vil gøre alt for at holde pøblen nede derude i udkanten.

Det skal vi ikke finde os i – og gid der var flere som norske Ingrid Lekner, der gider komme til Lolland-Falster og åbne vores øjne for vores eget sande værd.