Annonce
Erhverv

Aktienedtur har skåret 7,5 procent af de rigeste danskeres formue

Verdens dollarmillionærer rådede over en lavere formue ved udgangen af 2022 sammenlignet med året før. I Danmark var faldet større end i mange andre europæiske lande, viser en årlig rapport fra konsulentfirmaet Capgemini. (Arkivfoto). Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

De rigeste danskeres formue er svundet mere end i andre lande. Årsagen er nedgang på bolig- og aktiemarked.

Klubben af danskere, der har en investerbar formue på mere end en million dollar - svarende til knap syv millioner kroner - er blevet mindre.

Også deres samlede formue er svundet. I løbet af 2022 mistede de danske dollarmillionærer 7,5 procent af deres formue.

Det fremgår af den årlige World Wealth Report, som konsulentfirmaet Capgemini står bag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De rigeste danskere er faktisk blandt de dollarmillionærer, der har måttet se deres formue svinde mest i løbet af sidste år.

Det skyldes blandt andet, at det danske boligmarked har oplevet store fald i løbet af 2022.

Det forklarer Claus Rydkjær, administrerende direktør i Capgemini Danmark og nordisk driftsdirektør.

- Samtidig må vi også pege på de danske aktier, som i årene op til 2022 var kørt ret højt op. Derfor faldt de også forholdsvis tungt sidste år, siger han.

Det danske eliteindeks, C25, mistede omkring 13 procent af sin værdi i løbet af 2022.

På europæisk plan har dollarmillionærerne i gennemsnit mistet 3,2 procent af deres formue. I USA har de allerrigeste mistet 7,4 procent af deres formue.

Claus Rydkjær understreger, at analysen ikke ser på forskellene mellem de forskellige typer velhavere i Danmark. Men de globale tal viser, at det er gået hårdest ud over de rigeste af de rigeste.

- Det er en gruppe, der er mere tilbøjelig til at fokusere på høj risiko og højt afkast, siger han.

- Særligt i Nordamerika har der været en stor eksponering mod teknologiselskaber, som med stigende renter har fået sværere ved at finansiere deres vækst og udvikling.

Årets rapport viser desuden, at to ud tre investorer har ændret strategi i løbet af 2022, fortæller Claus Rydkjær.

- Tidligere har investorerne haft et meget massivt fokus på vækst og derfor også været mere risikovillige. I 2022 har de sadlet lidt om for at bevare og fastholde den værdi, de havde og så minimere eventuelle tab, siger han.

Alligevel er den samlede formue for hele verdens dollarmillionærer faldet tre billioner dollar. Det svarer til næsten 21.000 milliarder kroner.

I Danmark var der knap 115.000 personer med en investerbar formue på mere end en million dollar ved udgangen af sidste år.

Det er 8000 færre end året før, viser årets rapport.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: U.S. dollar and Euro bank notes are photographed in Frankfurt, Germany, in this illustration picture
    Verdens dollarmillionærer rådede over en lavere formue ved udgangen af 2022 sammenlignet med året før. I Danmark var faldet større end i mange andre europæiske lande, viser en årlig rapport fra konsulentfirmaet Capgemini. (Arkivfoto). Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste