Annonce
Erhverv

B.T. nedlægger 14 stillinger i sparerunde

Der nedlægges 14 stillinger hos B.T. i sparerunde. Fra årsskiftet lukkede B.T.'s papiravis, hvilket også førte til opsigelser af medarbejdere. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Grundet en sparerunde nedlægger B.T. 14 stillinger. Medarbejdere nedlægger arbejdet til tirsdag.

B.T. nedlægger 14 stillinger i forbindelse med en sparerunde i Berlingske Media.

Det bekræfter ansvarshavende chefredaktør Pernille Holbøll over for Mediawatch.

Her findes der blandt andet tre stillinger, ved at mediets korrekturafdeling bliver nedlagt. Derudover genbesættes fire ubesatte stillinger ikke, og så skal der findes syv medarbejdere, der skal stoppe i deres stillinger, skriver mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De syv stillinger skal findes i flere faggrupper.

- Det er ikke kun chefer eller kun journalister, det er begge dele. Den præcise fordeling ved jeg ikke endnu, men det bliver med sikkerhed også på chefniveau, siger Pernille Holbøll til Mediawatch.

Tidligere mandag kom det frem, at den danske mediekoncern Berlingske Media skal spare 17 millioner kroner. I den forbindelse skal både Berlingske og B.T. reducere antallet af redaktionelle medarbejdere.

Ifølge fagbladet Journalistens oplysninger er der lagt op til, at 16 journalistiske stillinger skal skæres hos Berlingske.

Artikel fra MediaWatch

Hos begge medier har fyringsrunden fået medarbejderne til at nedlægge arbejdet frem til tirsdag morgen.

Det er ikke blevet meldt ud, hvor mange medarbejdere der står til at miste deres job. Det vil blive forhandlet med koncernens tillidsfolk.

Mediekoncernen havde samlet et overskud på driften i 2022 på 64 millioner kroner. Det var otte millioner kroner mindre end året før.

Særligt Berlingske og B.T. oplevede et fald i omsætningen sidste år. De to mediers omsætning faldt henholdsvis 7 og 17 millioner kroner.

I juni sidste år meldte Berlingske Media ud, at B.T. fra årsskiftet kun ville udkomme digitalt på bt.dk. Dermed blev 2022 det sidste år, hvor B.T. udkom med en papiravis.

Også mediekoncernens eget trykkeri, Trykkompagniet, blev lukket i den forbindelse.

Både lukningen af B.T.'s papiravis og Trykkompagniet førte til opsigelser af medarbejdere.

/ritzau/

  • BT - sidste udgave
    Der nedlægges 14 stillinger hos B.T. i sparerunde. Fra årsskiftet lukkede B.T.'s papiravis, hvilket også førte til opsigelser af medarbejdere. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik