Annonce
Erhverv

Beskæftigelsen fortsatte med at stige i februar

Beskæftigelsen steg i februar med 5300 personer og udgjorde ved månedens slutning 3.014.700 personer.

Beskæftigelsen ser fortsat bomstærk ud herhjemme. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der kom 5300 flere i arbejde i februar, og dermed er beskæftigelsen nu oppe på 3.014.700 personer.

Dermed er antallet af beskæftigede steget i 11 af de 12 seneste måneder og er vokset med 34.200 hen over det seneste år.

Dermed har jobmarkedet overgået alle forventninger, fortæller Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er mildt sagt en høj og imponerende jobvækst, vi ser i øjeblikket.

- Jeg havde ikke min vildeste fantasi forestillet mig en så høj jobvækst efter en periode, hvor den indenlandske økonomi ellers har stået i stampe over de seneste 2 år, skriver han i en kommentar til tallene.

Spørgsmålet er, hvor længe jobvæksten kan fortsætte. Mange økonomer spåede i efteråret, at dansk økonomi ville foretage en blød landing i 2024, og at beskæftigelsen ville falde i år.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, tvivler nu på, om der overhovedet bliver en landing i år, eller om flyveturen fortsætter.

- I lyset af de væksttal vi lige nu får ind for dansk økonomi, så trækker det i stigende grad i retning af, at beskæftigelsen skal forblive høj i 2024.

- Vi ser dog også på en række indikatorer for arbejdsmarkedet, at efterspørgslen bliver mindre. Det gælder blandt andet antallet af ledige stillingsopslag og manglen på arbejdskraft, lyder hans analyse.

Væksten i beskæftigelsen er hovedsageligt sket i den private sektor, hvor der nu arbejder 28.400 flere end for et år siden. I samme periode er antallet af offentligt ansatte vokset med 5700.

De brancher, der har oplevet størst fremgang, er industri og videnservice. Sidstnævnte omfatter blandt andet jurister, revisorer og arkitekter.

Til gengæld er der blevet færre ansatte inden for information og kommunikation.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik