Annonce
Erhverv

Blik- og Rør-formand er ikke kandidat til FH-toppost

7. september vælger FH ny formand efter Lizette Risgaard. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Efter længere tids rygter melder Henrik W. Petersen nu ud, at han ikke er i spil som FH's næste formand.

Fungerende formand Morten Skov Christiansen er fortsat eneste kandidat til formandsposten i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

En række forbund har ifølge Ritzaus oplysninger håbet på, at Henrik W. Petersen, der er forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, ville stille op. Men det gør han ikke

Det har Henrik W. Petersen lørdag meldt ud på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en stor ære at være forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, og jeg mener, at vi har yderligere potentiale til at vækste og udvikle os som organisation i de kommende år, siger Henrik W. Petersen til Ritzau.

Han bekræfter, at "adskillige personer" har forespurgt sig hos ham i forhold til at stille op til formandsvalget i FH, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere.

- Jeg er beæret over, at der er dygtige og gode kolleger fra fagbevægelsen, som mener, at jeg kunne være et godt formandsemne, siger Henrik W. Petersen.

- Men jeg er ikke kandidat til posten på den ekstraordinære kongres den 7. september, så nu kommer jeg med den her udmelding for at mane spekulationer og rygter i jorden, siger han.

FH skal vælge ny formand 7. september, efter at Lizette Risgaard trak sig på grund af historier om upassende berøringer.

Hun trak sig i april som følge af anklager om upassende adfærd fra unge i og omkring fagbevægelsen.

Morten Skov Christiansen meldte sig som formandskandidat tidligere i august.

- Ærlig talt lå det jo ikke i kortene, at det var lige nu, der skulle findes en ny formand for FH. Men i sidste ende har det alligevel ikke været en svær beslutning. Jeg kan mærke, at det er det rigtige at stille op, skrev han på Facebook.

Efter at anklagerne mod Risgaard blev belyst og fortalt i Berlingske og Ekstra Bladet i foråret, bestilte FH en uvildig advokatundersøgelse.

Advokatfirmaet Kromann Reumert, der stod bag rapporten, konkluderede, at FH-toppen ikke havde begået fejl i håndteringen af sagerne om upassende adfærd fra den tidligere FH-boss.

/ritzau/

  • Doorstep med FH formand Lizette Risgaard
    7. september vælger FH ny formand efter Lizette Risgaard. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem