Annonce
Erhverv

Boligejeres flekslån ender på højeste niveau i flere år

Priserne på huse og lejligheder ventes at falde, som følge af at renterne stiger mere, end de har gjort i mange år, fra næste år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I disse dage afsluttes auktioner, der bestemmer renten på flekslån. Niveauet bliver højt, siger privatøkonom.

Fra næste år vil tusindvis af boligejere med flekslån stå over for at skulle betale et par tusinde kroner mere om måneden per lånt million.

I disse dage er der nemlig auktion for realkreditlån med variabel rente. Det efterlader fra næste år renten på F1-, F3- og F5-lån på omkring tre procent.

- Vi lander med renter, som ligger lige en spids over tre procent. De pågældende boligejere kommer fra renter omkring nul procent, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en mærkbar rentestigning og betyder også en stigning i den månedlige ydelse for de her boligejere, når nytåret er ringet ind.

Der er ifølge Brian Friis Helmer tale om de højeste renter på flekslånene siden slutningen af 2000'erne.

Da renten på et F1-lån blev fastsat for blot et år siden, var den negativ, men det er altså slut nu.

F1-renten stiger således fra -0,24 procent i år til 3,15 procent fra næste år.

Det er det højeste niveau for F1-lån siden 2009.

Rentestigningen betyder, at boligejere umiddelbart skal betale 2000 kroner mere om måneden på et lån på en million kroner.

For hvert lånt million vil der blive lagt omkring 2000 kroner oveni, siger Brian Friis Helmer:

- Det er altså et ret mærkbart beløb, som de her boligejere skal ud at finde.

I modsætning til realkreditlån med fast rente justeres renten på dem med variabel rente med jævne mellemrum.

Har du eksempelvis et F3-lån, betyder det, at renten tilpasses hvert tredje år. For F5-lån sker det hvert femte år.

Renten tilpasses, fordi de obligationer der ligger bag dit lån, udløber og skal erstattes af nogle nye. Hvordan niveauet ligger, afgøres på auktioner.

Dermed er det kun de boligejere med flekslån, hvis rente udløber, der fra næste år vil opleve de nye rentestigninger.

Privatøkonomen forventer også, at rentestigningerne vil påvirke boligmarkedet mere, end vi allerede har set. Det vil ske ved, at priserne falder yderligere, og at der bliver lavet færre handler.

Det er dog muligt at tale med sin bank om at ændre lånetype.

- Hvis man har fin luft til at absorbere det her, kan man gøre det. Ellers må man ned og tale med sin bank om, hvad der er af muligheder, siger Brian Friis Helmer.

Renten for F5, der fredag ligger på 3,13 procent, er ikke endeligt fastsat endnu. Der er en auktion også mandag, hvor der handles videre.

Det samme gælder for F3-renten, som indtil videre er landet på 3,12 procent. Den var -0,33 procent for tre år siden.

Brian Friis Helmer venter dog ikke, at de mandag ændrer sig meget sammenlignet med det, der indtil videre er aftalt på auktion fredag.

/ritzau/

  • Parcelhuskvarterer, ejendomsvurderinger ARKIV
    Priserne på huse og lejligheder ventes at falde, som følge af at renterne stiger mere, end de har gjort i mange år, fra næste år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid