Nykredits øgede bidragssatser betyder, at selv kunder, der ikke bruger bankydelser, får en ekstraregning.
Tusindvis af danskere kommer til at betale bankerne for ydelser, de ikke bruger, når Nykredit opkræver dobbelt så meget i bidragssatser, som koncernen skal bruge til kapital.
Det skriver Berlingske, der har talt med flere kritikere, som kalder det "uretfærdigt" og "utilstedeligt".
Årsagen er, at Nykredit sender halvdelen af indtægterne fra de stigende bidragssatser i lommerne på bankerne. Dermed får flere tusind danskere med lån i koncernen en ekstraregning for bankydelser, de ikke bruger.
En del boligejere går nemlig uden om om bankerne, når der skal optages lån i boligen, men den gruppe fritages ikke for prisstigningerne.
Ifølge Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, burde det kun være de, som benytter bankerne, der skal have forhøjet bidragssatsen.
- Det er ganske uretfærdigt, at de, der ikke får service gennem bankerne, også kommer til at betale. Der er snart behov for, at de (Nykredit, red.) foretager en udspecificeret regning til forbrugeren, siger han til Berlingske og uddyber:
- Hvis vi går ned til mekanikeren, vil vi også gerne have en regning på, hvad vi får af ydelser. Realkreditten er et fuldstændigt tag-selv-bord.
Bidragssatsen er det gebyr, kunden betaler realkreditinstituttet for sit lån. Det opgøres som en procentsats af restgælden på lånet.
Nykredit har fra begyndelsen begrundet prisstigningerne med, at koncernen skal leve op til myndighedernes krav om kapital. Men ifølge Berlingske får Totalkredits samarbejdsbanker halvdelen af indtægterne.
Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, kalder over for Berlingske det "helt utilstedeligt", at Totalkredit har hævet satserne for alle.
Nykredits topchef, Michael Rasmussen, forklarer, at samarbejdsbankerne blandt andet stiller rådgivning til rådighed og derfor får i indtægterne.
Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, mener også, at det er naturligt, at bankerne får en bid af kagen.