Annonce
Erhverv

Butikskæden The Body Shop er gået konkurs

Tidligere i februar skrev flere internationale medier herunder Reuters, at den britiske del af The Body Shop var gået i rekonstruktion. (Arkivfoto). Foto: Isabel Infantes/Reuters
Lidt mere end 90 medarbejdere i The Body Shop er blevet opsagt, oplyser kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Butikskæden The Body Shop, som blandt andet sælger kosmetik og hudplejeprodukter, er gået konkurs i Danmark.

Det skriver B.T.

Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokatfirmaet Bech-Bruun er blevet indsat som kurator. Han bekræfter over for Ritzau, at selskabet bag The Body Shop er blevet taget under konkursbehandling onsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De havde 15 butikker, og dem har vi brugt dagen i dag på at lukke, så vi har sikret varelageret, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Desuden er samtlige medarbejdere blevet opsagt. Det drejer sig om lidt over 90, oplyser kuratoren.

I Danmark er det selskabet B.S. Danmark, der har drevet butikkerne.

Ifølge B.T. findes der dog The Body Shop-butikker i Danmark, som ikke har været drevet af B.S. Danmark. Det gælder ifølge mediet blandt andet butikken i Frederiksberg Centret og i Vejle. Det er uvist, om de butikker også lukker.

Link til B.T.

Ifølge Anders Hoffmann Kønigsfeldt er konkursen sket på baggrund af en egenbegæring. Det vil sige, at det er selskabet selv, der har indgivet en begæring om konkurs.

Tidligere i februar skrev flere internationale medier herunder Reuters, at den britiske del af The Body Shop var gået i rekonstruktion.

En rekonstruktion er en proces, hvor man forsøger at redde en virksomhed, som er i risiko for at gå konkurs.

Ifølge Financial Times forventes det, at lidt under halvdelen af de britiske 198 butikker vil blive lukket. Det skrev mediet 20. februar.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt oplyser, at den danske konkurs er en afledt effekt af, at kæden er i problemer i England.

Ifølge The Body Shops egen hjemmeside blev den første butik åbnet i 1976 i byen Brighton i det sydlige England.

I 2006 blev The Body Shop opkøbt af L'Oréal Group. Ifølge The Guardian betalte L'Oréal dengang 652 millioner pund for selskabet. Med dagens valutakurs svarer det til knap 5,7 milliarder kroner.

I 2017 solgte L'Oréal brandet videre til det brasilianske kosmetikselskab Natura & Co. Senest skiftede The Body Shop hænder i november 2023. Her var det det europæiske investeringsselskab Aurelius, som overtog det.

/ritzau/

  • The Body Shop collapses into administration in the UK
    Tidligere i februar skrev flere internationale medier herunder Reuters, at den britiske del af The Body Shop var gået i rekonstruktion. (Arkivfoto). Foto: Isabel Infantes/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik