Annonce
Erhverv

Danish Crown vil gafle flere svin og lokker med bonus

Hvis Danish Crown skal holde slagterierne i gang, er det nødvendigt med tilførsel af flere svin, lyder det fra kødgiganten med hovedsæde i Randers. Foto: Free/Danish Crown

Slagteriselskab vil sikre flere leverancer af svin, så man undgår lukning af et slagteri.

Danish Crown iværksætter nu en offensiv, der skal sikre kødgiganten flere svin til slagtning på landets slagterier.

Offensiven indebærer et kontant tillæg på 50 øre for hvert kilo ekstra leveret svinekød.

Samtidig præmieres nye leverandører med ekstra 30 øre pr kilo svinekød.

Virksomheden er i stigende grad udfordret af, at landmændene sender deres svin til udlandet for at blive slagtet.

- Der kommer masser af grise til verden ude på de danske gårde, men alt for mange af dem eksporteres til Tyskland eller Polen, siger administrerende direktør Jais Valeur, Danish Crown.

Kødvirksomheden med hovedsæde i Randers venter således en nedgang i leverancerne af svin på omkring seks procent i år.

Hvis den udvikling fortsætter, vil en lukning af et slagteri inden for det næste år være uundgåelig, hedder det.

- Vi har faktisk en tro på, at udviklingen kan vendes, så vi kan sikre, at flere grise bliver i Danmark og medvirker til at skabe danske arbejdspladser og valutaindtjening til landet, siger Jais Valeur.

Han baserer sin optimisme på, at Folketinget har vedtaget en landbrugspakke, der skaber bedre vilkår for erhvervet, samt en tilskudsordning til nye svinestalde.

Formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen hilser kampen om de danske svin velkommen.

Han henviser til, at konkurrenten Tican, der sidste år blev opkøbt af en tysk kødkoncern, har indført en lignende præmiering af nye leverandører.

Men der er også en bagside af medaljen, påpeger svineproducenternes formand.

- De trofaste andelshavere uden vækstmuligheder må uundgåeligt føle sig tilsidesat, når nye og måske tidligere andelshavere i Danish Crown skal belønnes med betydelige merpriser, siger Henrik Mortensen.

Han mener, der er tale om et brud med et hæderkronet princip hos andelsejede virksomheder.

- Det er helt nyt i vores andelstanke, at man på den måde belønner med pengegaver til dem, der måtte vælge at shoppe rundt. Loyalitet er pludselig blevet noget tilsidesat, siger Henrik Mortensen.

Han er dog overbevist om, at den kontante belønning hos både Danish Crown og Tican vil have en effekt.

- Ekstra betaling for grisene er det, der skal til for at få regnestykket til at gå op, så man kan få forretning i at producere slagtesvin i Danmark, siger han.

  • Danish Crown, slagteri
    Hvis Danish Crown skal holde slagterierne i gang, er det nødvendigt med tilførsel af flere svin, lyder det fra kødgiganten med hovedsæde i Randers. Foto: Free/Danish Crown
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik