ECB hæver renten til højeste niveau siden maj 2001

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag hævet sin ledende rente med 0,25 procentpoint, så den nu er 3,75 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Renten er dermed på sit højeste niveau siden maj 2001.

Det er kun cirka et år siden, at renten var på minus 0,5 procent. Det påpeger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

- I juli 2022 hævede ECB renten for første gang i 11 år. Siden er renterne sat op med samlet 4,25 procentpoint, siger han i en skriftlig kommentar.

Det er kampen mod den høje inflation, som har tvunget ECB til at skrue renterne kraftigt i vejret.

I eurozonen ligger den aktuelt på 5,5 procent, og det er fortsat langt over ECB’s målsætning om inflation cirka to procent.

Cheføkonomen vurderer, at det så småt er ved at være slut med rentestigninger.

- Der kan godt gemme sig et par mindre rentestigninger mere i horisonten, men vi nærmer os rentetoppen, siger Allan Sørensen.

Det samme mener Kristian Skriver, seniorøkonom ved Dansk Erhverv.

- ECB har været igennem en hurtig og stor pengepolitisk opstramning for at få inflationen under kontrol, men nu nærmer vi os afslutningen på renteforhøjelserne, siger han en skriftlig meddelelse.

- Vi hælder til, at ECB hæver renten en gang yderligere, men vi kan sagtens se for os, at ECB er færdig med at hæve renterne.

Han påpeger, at banken har haft held med at få inflationen bragt ned.

- Inflationen er aftaget mærkbart, mens der også er tegn på, at farten på økonomien begynder at aftage. Det er i tråd med ønsket fra ECB, lyder det.

Der er dog risiko for, at de kraftige rentestigninger sender euroområdet ind i en recession, fordi rentestigningerne slår igennem med en vis forsinkelse.

- Det er yderst sjældent, at vi ser så kraftige pengepolitiske stramninger på så kort tid, så derfor har ECB stort set ingen erfaringer at trække på. Derfor ved vi endnu ikke, hvor vi lander, siger Kristian Skriver.

Den Europæiske Centralbank er centralbank for eurozonen. ECB sætter eurozonens rente og kan også skabe flere euro efter behov og stabilisere økonomierne i eurozonen ved at opkøbe eller sælge statsobligationer.

/ritzau/