Annonce
Erhverv

Fagforening: Flere feriepenge er et dårligt bytte for helligdag

Simon Tøgern, formand i HK Privat, mener, at det er den helt forkerte vej at gå, hvis regeringen afskaffer en helligdag. Også selv om den ekstra arbejdsdag skulle blive kompenseret med flere feriepenge. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Afskaffelse af en helligdag er ikke populært i HK Privat. Og øget feriegodtgørelse kan ikke gøre op for det.

Der er brug for mere fritid frem for øget feriegodtgørelse. Sådan lyder det fra Simon Tøgern, der er formand for HK Privat.

- For mine medlemmer er det et spørgsmål om friheden og ikke så meget om betalingen. De beder om mere frihed og ikke om mere arbejde, siger Simon Tøgern.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at regeringen vil øge feriegodtgørelsen som betaling for at fjerne en helligdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet vil der være tale om en stigning i ferietillægget, som udbetales til dem, der har ferie med løn, på 0,5 procentpoint.

Simon Tøgern ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag, før det ligger på bordet. Men han mener, at det er den forkerte vej at gå.

- Det er i forvejen svært at få holdt sin ferie, og mange får slet ikke holdt det hele. Så det trækker den helt forkerte vej at fjerne en fridag, siger han.

HK Privat repræsenterer alle privatansatte HK'ere. Det inkluderer blandt andet administrative medarbejdere, laboranter og tandklinikassistenter.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har svaret på, svarer 85 procent "nej" på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Forslaget fra regeringen - bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - har mødt udbredt modstand.

Blandt andet har FOA sagt, at fagforeningen kan ende med at anbefale et nej til en kommende overenskomstaftale.

Fra 3F lyder det, at man ikke ønsker at kommentere forslaget, før det bliver præsenteret. Dog mener Henning Overgaard, forbundsformand i 3F, at regeringen skal holde fingrene fra store bededag.

- Det er et angreb på lønmodtagerne, der i forvejen tvinges til længere arbejdsliv af politikerne, og et angreb på den danske model, og jeg synes, hele idéen bør tages af bordet, skriver han i et skriftligt svar.

Finansministeriet har vurderet, at det vil give statskassen 3,2 milliarder kroner årlig, hvis der sløjfes en helligdag.

/ritzau/

  • Pressemøde - Forlig om nye overenskomster på industriens område
    Simon Tøgern, formand i HK Privat, mener, at det er den helt forkerte vej at gå, hvis regeringen afskaffer en helligdag. Også selv om den ekstra arbejdsdag skulle blive kompenseret med flere feriepenge. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik