Om halvandet år kan man ikke længere betale sine varer med en 1000-kroneseddel.
Det har Nationalbanken meddelt på et pressemøde torsdag. Udfasningen sker i forbindelse med en større udskiftning af de danske pengesedler.
Bliv klogere på 1000-kronesedlen her:
* 1000-kronesedlen begyndte at komme i omløb for første gang i 1975. Sedlen var en del af 1972-seddelserien, som havde portrætmalerier udført af maleren Jens Juel på forsiden og danske dyr på bagsiden.
* Denne 1000-kroneseddel blev i 1996 valgt som verdens smukkeste pengeseddel af et internationalt dommerpanel.
* Sedlen var blevet nødvendig på grund af inflationen, der på det tidspunkt var løbet løbsk. I 1974 lød inflationen på 15 procent.
* Ifølge Nationalbanken skyldtes inflationen dengang en kombination af den lempelige økonomiske politik, som skiftende danske regeringer førte i perioden, og en international oliekrise med stigende oliepriser. De stigende oliepriser fik dengang regeringen til at indføre tvungne bilfrie søndage.
* Efter Danmarks indirekte nej til euroen i 1992 og 1993 blev 1997-seddelserien indført for at imødegå amatørfalskmøntnere med adgang til scannere og farveprintere.
* For at gøre hæveautomaternes håndtering af pengesedler lettere fik alle sedler i 1997-serien samme højde på 72 millimeter, men forskellige længder. 1000-kronesedlen var den længste på 165 millimeter. Sedlen udkom i 1998.
* Den nyeste 1000-kroneseddel blev udsendt i 2011 og har Storebæltsbroen og Solvognen som motiver. Den tilhører 2009-seddelserien.
Kilder: Den Store Danske, Nationalbanken og Ritzau.
/ritzau/