Bankrøverier giver flere sygedage. Flere bankansatte anmelder arbejdsskader, når de har været udsat for røveri.
En hætteklædt mand med et våben og en taske til pengene kan udløse chok og psykisk overbelastning hos bankansatte. Bankrøverier giver flere sygedage.
Flere bankansatte anmelder arbejdsskader, når de har været udsat for røveri. Det viser tal fra Arbejdstilsynet.
I 2007, da der var 71 bankrøverier, anmeldte 28 banksatte psykisk overbelastning eller chok som arbejdsskade. I 2003 var der 183 bankrøverier, men blot ni anmeldelser.
Ifølge næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, kan årsagen til det stigende antal anmeldelser skyldes, at der de senere år er kommet er mere fokus på emnet.
- Tidligere var et bankrøveri en individuel oplevelse, i dag er det mere kollektivt, siger Kent Petersen.
/ritzau/