Familier med høje indkomster har skruet kraftigt ned for forbruget i forbindelse med finanskrisen.
Hvis Danmark for alvor skal ind i et opsving af betydning, skal privatforbruget øges. Og pengene er derude, hvis ellers de får lov at komme ud at arbejde.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i sin seneste tiårsoversigt har særligt fokus på sammenhængen mellem indkomst og forbrug.
Her kan man se, at krisebevidstheden fik danskerne til at skrue gevaldigt ned for forbruget i en årrække, da finansmarkederne ramlede, og verdensøkonomien gik i stå.
For eksempel sparede danske familier med høje indkomster hele 26,5 procent af deres disponible indkomst op i 2012. I 2006 lå dette tal kun på 8,9 procent.
- Det viser jo, at der helt klart er et potentiale for at øge forbruget i takt med, at optimismen breder sig.
- Men det går langsomt, fordi krisen var så forholdsvis hård, siger Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Hun peger på boligpriserne og beskæftigelsen som de afgørende strømpile for dansk økonomi. Og da de begge bevægede sig kraftigt nedad i 2008, blev livremmen spændt ind.
- Specielt de boligejere, der var teknisk insolvente, kunne jo godt se, at de var nødt til at lægge til side.
- De har så til gengæld også oplevet nu, at boligpriserne er på vej opad igen, samtidig med at deres gæld er blevet mindre, og det betyder alt andet lige, at der er flere penge til forbrug, siger Lone Kjærgaard.
Hun minder dog om, at der er egne af landet, hvor priserne fortsat er langt fra 2006-niveau, og hvor troen på bedre tider stadig har det svært.
I 2007 udgjorde forbruget i øvrigt 88,4 procent af en dansk gennemsnitsindkomst, men det tal faldt til 80,3 procent i 2012.