Annonce
Erhverv

Huspriser holder i Nakskov

Foreløbigt behøver husejere i Nakskov ikke at gå i panik selv om alle snakker om et boligmarked i krise. I Nakskov er der endnu ikke sket fald i priserne. Men flere har sat deres hus til salg.

Mens der i stigende grad tales om et bolig- og ejendomsmarked i krise med stærkt faldende priser kan man lokalt på Lolland foreløbigt slå koldt vand i blodet.

Mens priserne er begyndt at falde rundt om i landet i almindelighed og i hovedstaden i særdeleshed, ser boligmarkedet på Vestlolland ganske fornuftigt ud.

Hvis man skal tro på Realkreditrådets opgørelser, hvad der er al mulig grund til at gøre, kan der ikke registreres faldende huspriser i Nakskov postdistrikt. Tværtimod.

Hvis man alene undersøger almindelige parcelhuse og villaer kan der indenfor det sidste halvandet år registreres en mindre stigning i prisen pr. kvadratmeter, hvis man undersøger priser i Nakskov postdistrikt.



Også ude på landet



Til gengæld er antallet af parcelhuse, som er udbudt til salg i Nakskov steget betragteligt det seneste år.Kilde: Realkreditrådet

Billedet er det samme, hvis man ser på Rødby eller landdistriktspostnumre som Horslunde, Dannemare og Stokkemarke. Alle steder kan der registreres en minimal stigning i kvadratmeterprisen på parcelhuse.

Eneste undtagelse er Maribo, hvor der sker et fald. Alligevel er gennemsnitsprisen i Maribo klart højere pr. kvadratmeter end på de øvrige postdistrikter.

Til sammenligning er kvadratmeterprisen på landsplan i hele Region Sjælland i den samme periode faldet med 1,5 procent, mens faldet i kvadratmeterpris for en villa i Hovedstadsområdet er faldet hele syv procent på halvandet år. Det er så også husejere i Københavnsområdet, der de sidste år har haft den gigantiske stigning i husværdien.



Flere huse til salg



Hus til salg-skilt. Et stadigt hyppigere syn i Nakskov by. Foto: Per houby

Til gengæld kan der registreres en anden meget klar tendes lokalt. Flere husejere sætter deres hus til salg, således at udbuddet bliver større.

I Nakskov postdistrikt stod der sidste sommer 125 villaer til salg, men dette tal er nu steget til 185 villaer.

Uanset hvilket postdistrikt man kigger på i Lolland Kommune, er antallet af huse, der står til salg, steget. I Sandby-området er det tredoblet, men det er små tal: Fra sidste sommers seks er der nu 17 huse til salg.



Liggetider



En stadigt større del af husene i Nakskovs boligmasse er udstyret med ?til salg?-skiltet. Foto: Per Houby

Et stigende antal boliger til salg burde betyde, at det tog længere tid at få de enkelte boliger solgt.

Også det laver Realkreditrådet statistik på, idet man sammenligner med det begreb, der kaldes liggetider. Liggetid er det antal dage det tager at sælge et hus i det pågældende område.

Liggetiderne gør Realkreditrådet kun op på kommunebasis, og der ser det sådan set ikke så slemt ud for Lollands vedkommende, idet liggetiden for villaer er kortere, end i de nærmeste kommuner.

I Lolland er et hus til salg i gennemsnitligt 164 dage, mens det i Guldborgsund ligger i 167 dage. Vordingborg er i top ti blandt kommuner i Danmark med længst liggetid med 177 dage.




Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik