Fundingproblemer, solvens og likviditet, og hvad var det, der gik galt? Det svirrer med spørgsmål om finanskrisen. Vi giver nogle bud på svar
Siden efteråret 2007 har den samlede danske beholdning af aktier mistet cirka 33 procent i værdi. Svimlende milliard-beløb er væk - og på verdensplan endnu meget, meget mere.
De allerfleste danskere vil umiddelbart kunne se konsekvenserne på eksempelvis deres pensionsopsparing.
Men beløb, procenter, begreber og daglige nye udviklinger kan gøre det mere end almindeligt svært at følge med.
Vi har stillet tre af de mere konkrete, grrundliggende spørgsmål om finanskrisen til Nils Thygesen, der er kapitalforvaltningschef i Finansbanken.
Her er hans bud på svarene:
Hvad udløste finanskrisen?
- Overdreven boliglångivning i USA til låntagere, der ikke var kreditværdige, var den udløsende faktor bag finanskrisen. Men der har gennem flere år været en lang række andre tegn på ubalancer på de globale finansielle markeder, herunder det helt generelle forhold, at investorer i takt med konjunkturopsvinget og stigende priser på næsten alle aktiver var villige til at løbe stigende risici for at opnå afkast, som det tidligere var muligt at opnå på mindre risikable investeringer. Det var en følge af den historisk lempelige pengepolitik (kraftige rentesænkninger), som USA førte i en årrække i forlængelse af it-boblens brist i 2000 og den efterfølgende afmatning. Den nuværende finanskrise afløses med stor sandsynlighed af en "almindelig" lavkonjunktur.
Hvem bliver hårdest ramt?
- Ejere af fast ejendom, der har planer om at flytte til en mindre bolig eller forlade ejerboligmarkedet, rammes af faldende boligpriser. Mulighed for lavere korte renter kan snart gøre det attraktivt for boligejere at omlægge fast forrentede obligationslån med flekslån. Der kan derfor også være positive forhold forbundet med udviklingen. Har man formue i aktier eller højrenteobligationer, der måske oven i købet er belånt, er man allerede ramt af betydelige kursfald og stigende bankrenter. Selv gode låntagere vil mærke pengeinstitutternes kreditstramninger. I takt med at afmatningen bider sig fast i Europa, kan stigende arbejdsløshed udløse negative og selvforstærkende effekter på økonomien og dermed også hos den enkelte borger.
Er mine penge sikre i banken/sparekassen?
- Konjunkturafmatningen samt direkte og afledte effekter af tillidskrisen i pengemarkedet udløst af subprime-fænomenet (se forklaringen på "subprime" her ved siden af) i USA vil betyde fortsat vanskelige vilkår for banker og sparekasser. Flere bank- og sparekassesammenlægninger kan den kommende tid skabe større og stærkere enheder til gavn for kunderne og samfundet. Det kan være vanskeligt for såvel kunder som aktionærer at skelne mellem veldrevne og mindre veldrevne pengeinstitutter. Derfor kan det være relevant at vide, at den ved lov oprettede private og selvejende Garantifonden for Indskydere og Investorer dækker kontant nettoindestående op til 300.000 kroner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs. Særlige indlån (pensionsmidler med mere) dækkes dog fuldt ud, ligesom deponerede beløb i forbindelse med bolighandel som udgangspunkt også dækkes helt.
Så vidt altså Nils Thygesen.
Det er værd at tilføje, at ingen indskydere - heller ikke med indskud over 300.000 kroner - i Danmark har mistet penge på krisen indtil nu. Heller ikke på eksempelvis forliset i Rosklilde Bank. Her rammes aktionærernes aktieværdi - ikke indskuddene i banken.
Aktionærerne i Roskilde Bank har til gengæld også tabt minimum 98 procent af aktieværdien.
