Annonce
Erhverv

IMF øger forventningerne til verdensøkonomien en smule

Genåbningen af Kina nævnes af IMF som en vigtig igangsætter af verdensøkonomien. (Arkivfoto). Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Genåbning i Kina er med til at øge forventningerne til verdensøkonomien i 2023. Men der er fortsat risici.

Den Internationale Valutafond (IMF) opjusterer sit globale vækstskøn for 2023 med 0,2 procentpoint til 2,9 procent.

Det fremgår af IMF's halvårlige prognose for verdensøkonomien. Den er blevet offentliggjort natten til tirsdag.

I den forrige prognose fra oktober 2022 forudså IMF en global vækst på 2,7 procent i år. Det er ganske lavt sammenlignet med de forudgående årtier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen var blandt andet krig, inflation og covid-19-spredning i Kina.

Især de første to faktorer kan ifølge IMF fortsat give problemer.

Men IMF ser også mulighed for et hurtigere fald i inflationen end hidtil skønnet. Derudover har nogle lande opbygget en efterspørgsel, der kan sætte skub i økonomien.

Genåbningen af Kina nævnes også som en vigtig økonomisk igangsætter.

- Den hurtige covid-19-spredning i Kina lagde en dæmper på væksten i 2022. Men den nylige genåbning har banet vej for en fremgang, som er hurtigere end ventet, skriver IMF.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, kalder prognosen "en artig overraskelse, der viser, at inflationskrisen ikke har ramt verdensøkonomien så hårdt, som IMF ellers tidligere frygtede".

Men han tør stadig ikke at afvise risikoen for en mere dyb økonomisk krise.

- Jeg håber naturligvis, at IMF får ret i sin nye mere optimistiske prognose. Men når det er sagt, så er de økonomiske udsigter mildt sagt ekstraordinært usikre, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Selv om IMF opjusterer sit skøn for verdensøkonomien, er det stadig under gennemsnittet for væksten i årene fra 2000 til 2019. Her lå den årligt på 3,8 procent.

Blandt de faktorer, som fortsat lægger en dæmper på verdensøkonomien, er inflationen og centralbankernes øgede rentesatser i kampen mod de stigende priser.

Inflationen ventes ifølge IMF at falde fra 8,8 procent sidste år til 6,6 procent i år. I 2024 kan den komme ned på 4,3 procent.

IMF er en international organisation med 190 medlemslande, som arbejder sammen om at forsøge at stabilisere den globale økonomi.

En af valutafondens vigtigste opgaver er at varsle uventede udviklinger og kriser i verdensøkonomien.

Den halvårlige prognose, World Economic Outlook, giver IMF-økonomernes analyse af globale udviklinger i økonomien på kort og mellemlang sigt.

/ritzau/

  • Genåbningen af Kina nævnes af IMF som en vigtig igangsætter af verdensøkonomien. (Arkivfoto). Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Falster

Vild hæder: Lokal restauratør får Michelin-stjerne

Annonce
Annonce
Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang