Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, faldt i juni til 5,5 procent fra 6,1 procent i maj. Det viser det første estimat fra EU's statistikkontor, Eurostat.
Inflationen, der er et udtryk for prisstigninger over de seneste tolv måneder, er dermed faldet i syv af de seneste otte måneder i eurozonen. Her toppede den på 10,6 procent i oktober.
Det er blandt andet sket, fordi Den Europæiske Centralbank (ECB), der er euroens centralbank, har hævet renten.
Selv om inflationen altså ser ud til at falde, kan det ikke udelukkes, at rentestigningerne bliver ved lidt endnu.
I starten steg priserne særligt, fordi energipriserne skød op. Men priser på energi og fødevarer svinger ofte mere end andre priser. Derfor har økonomer et øje på det, der hedder kerneinflationen.
Her måles prisudviklingen fraregnet energi- og fødevarepriser. Og her peger pilen ikke ned i samme grad. Fra maj til juni steg kerneinflationen faktisk fra 5,3 til 5,4 procent.
- Det er en lille advarselslampe, som ECB utvivlsomt vil følge meget tæt, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer i en analyse.
- Hvis kerneinflationen ikke falder mere tydeligt hen over sommeren, så er jeg overbevist, om at ECB vil hæve den ledende rente med 0,25 procentpoint i både juli og september.
- Det er renteforhøjelser som Nationalbanken forventeligt vil følge en til en.
Selv om Danmark ikke har euroen som valuta, og at inflationen i Danmark er faldet til 2,9 procent allerede i maj, får inflationen i eurolandene alligevel konsekvenser herhjemme.
Det skyldes, at ECB i et forsøg at sænke inflationen skruer op for sin rente.
Da Danmark har en fastkurspolitik mellem den danske kroner og euroen, vil Nationalbanken ofte følge de rentestigninger for at sikre, at der ikke bliver ændret på balancen mellem de to valutaer.
Det er særligt de danske boligejere, der kommer til at mærke eventuelle renteskvulp, forklarer Lisette Rosenbeck Christensen, der er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Renten hos ECB og Nationalbanken påvirker særligt boligrenterne med variabel rente, og de fleste har allerede fået en højere rente at mærke, skriver hun i en kommentar til inflationstallene.
- I det kommende år skal omkring 275.000 boligejere med variabel rente have ny rente på lånet, og der er en lidt højere rente i sigte, men for de fleste har den største rentestigning fundet sted.
/ritzau/