Annonce
Erhverv

INVESTORER REDDER KRAKKET HÅNDVÆRKSFIRMA

To investorer køber Thyge's VVS og vil køre firmaet videre under det samme navn.

MARIELYST: Siden Thyge's VVS A/S mandag begærede sig selv konkurs, har kurator Morten Ammentorp fra WTC advokaterne haft travlt med at redde mest muligt.

Og konkursen står ved magt, men to investorer har meldt sig på banen og vil redde en stor del af virksomheden, der skal videreføres i et andet selskab.

- Det er lykkedes, og det er blevet en ret god løsning, synes Morten Ammentorp og fortæller, at de to investorer er Jan Sørensen, der er indehaver af MSE Entreprise, og Mathias Kokkegård Kræsing Jakobsen, der er en tidligere medarbejder i Thyge's VVS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De er gået sammen og er kommet med et bud på hele virksomheden. De tager ikke alle medarbejderne med, men overtager firmanavn, driftmidler, køretøjer, hjemmeside, telefonnummer, lejemålet og så videre. Når nu det skal være, er jeg som kurator meget tilfreds med det resultat, for det er til gavn og glæde for kreditorerne, siger Morten Ammentorp.

Når nu det skal være, er jeg som kurator meget tilfreds med det resultat, for det er til gavn og glæde for kreditorerne.

Morten Ammentorp, WTC advokaterne

Eks-ejer bliver direktør

Han fortæller, at fire medarbejdere kommer med i det nye Thyge's VVS ApS, hvor den hidtidige ejer, David Andersen, derudover bliver ansat som direktør. Han er ikke med i ejerkredsen i det nye firma, der altså er et anpartsselskab.

- Selvom Titanic er sunket, er der en del medarbejdere og materiel i redningsbådene. Og når der sker sådan nogle ærgerlige ting, er det dejligt, at det lykkedes at redde et antal medarbejdere, bemærker Morten Ammentorp.

Aftalen om overtagelsen er betinget af, at Nordea, der havde pant i Thyge's VVS, siger god for det. Det bliver dog næppe et problem, vurderer Morten Ammentorp, der siden mandag har været i en løbende dialog med banken.

- I den situation, vi er i, er det en fornuftig aftale set med panthavers øjne. Vi har handlet hurtigt og reddet værdierne, og det er bedre, end hvis vi skulle sælge i stumper. Det er til gavn for kreditorerne, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kreditorer taber penge

Salget ændrer dog ikke på, at der vil være kreditorer, der taber penge på konkursen. Det er blandt andet lokale leverandører af materialer, ligesom Thyge's VVS havde en kredit i banken. Også det offentlige har et tilgodehavende i form af moms, skat og lignende, men Morten Ammentorp understreger, at det ikke er restancer til Skat, der har væltet læsset - det var konkursen i Bo-Hus.

Hvor stort et tab, kreditorerne må tage, ved Morten Ammentorp endnu ikke. Han har nemlig endnu ikke fået en opgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, der lægger ud for den løn, medarbejderne havde til gode, og siden kræver pengene af boet.

Og størrelsen på kravet fra Lønmodtagernes Garantifond bliver afgørende for, hvor meget der er tilbage til de simple kreditorer.

Jan Sørensen fra MSE Entreprise er også blandt ejerne af det nye Bo-Hus. Han ønsker ikke at udtale sig om købet af Thyge's VVS.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde