Hvert år prøves op mod 25 nye roesorter på det danske marked. Kun få af dem sættes i produktion.
Fire steder på Lolland og Falster fungerer i øjeblikket som forsøgszoner for nye roesorter. Jordlodderne tilhører private landmænd, men forsøgsroerne på markerne er opformeret af Danisco Seeds i Holeby.
Men når efterårets salg af roefrø sætter ind, vil kun få af de mange sorter, der hvert år prøves på lokal jord, være at finde i salgskatalogerne.
- Vi afprøver cirka 25 nye sorter hvert år, men kun få af dem viser sig robuste nok til at sætte i produktion, siger Henrik Møller, salgschef for Danisco Seeds i Holeby.
Samtidig er udviklingen af nye roesorter oppe mod sygdomme, der enten udvikler sig lige så hurtigt som roesorterne eller invaderer de danske marker fra udlandet.
- Superroen findes ikke. Om få år har vi sorter, som både er nematoderesistente og giver et godt udbytte, men der dukker hele tiden nye sygdomme op, forklarer Henrik Møller.
Udover sygdomme er også klimaændringerne med lange tørkeperioder med i overvejelserne, når der forskes i nye sorter, eller alternativer der kan hjælpe væksten i gang.
- Roer kan mistrives i tørre perioder, og især under fremspiringen er det vigtigt, at væksten er ensartet. Derfor har vi blandt andet forsøgt os med en multilagspille, der sikrer væskeoptagelse, forklarer Henrik Møller.
Og trods et meget uroligt år for roedyrkerne, tror han på en god fremtid for den lokale sukkerroe.
- Vi er verdensmestre i roer. På europæisk plan er det reelt kun Frankrig, der når op på niveau med Danmark, og ellers har vi ingen konkurrenter. Den største trussel mod sukkerroen er sukkerrørsproduktionen i Sydamerika og Australien, men produktionsomkostningerne i EU er så lave, at vi sagtens kan konkurrere med dem, siger han.
