Buspassagerer med tildækket ansigt kan ikke længere køre i bus på månedskort med billede.
Buspassagerer med tildækket ansigt kan ikke længere køre i bus på månedskort med billede, men må købe billet eller klippekort. Det er landets trafikselskaber nu blevet enige om, oplyser busselskabet Arriva. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
Hos Arriva har tvivl om reglerne givet mange opkald fra chauffører. Ikke mindst da sager om afviste passagerer på Fyn og i Århus fyldte i medierne i marts og april.
- Chaufførerne er glade for, at der nu er ens regler. Det er vigtigt. Ikke mindst når det gælder busser, der kører mellem to eller flere regioner, siger Jan Wildau, kommunikationsdirektør i Arriva, til Nyhedsbrevet 3F.
/ritzau/