Annonce
Erhverv

Lizette Risgaard afviser at have gramset på nogen

Advokatfirmaet Kromann Reumert blev bedt af FH om at undersøge krænkelsesanklagerne, der var rettet mod Lizette Risgaard. Konklusionerne af undersøgelsen bliver præsenteret torsdag. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Tidligere FH-formand har ikke udnyttet sin magtposition, siger hun til Finans.

Flere medier berettede i april om personer, der havde oplevet upassende berøringer fra daværende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard.

Det endte med, at Risgaard trak sig fra formandsposten. Siden da har der været tavst fra hovedpersonen.

I et interview med Finans tirsdag aften, siger hun, at hun ikke har "gramset på nogen" i forbindelse med tidligere anklager om upassende adfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig fortæller hun, at dele af det Facebook-opslag, som hun skrev i forbindelse med anklagerne, ikke var skrevet af hende selv.

Blandt andet "jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd"-delen af opslaget var ikke skrevet af Risgaard.

Hun var "gået kold" og kunne ikke mere, derfor tog andre over. Det fortryder hun i dag.

- For jeg har ikke gramset på nogen. Og der har aldrig været seksuelle intentioner fra min side. Og jeg har fuldt ud været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med, men jeg har ikke ladet magten forandre mig, siger hun til Finans.

Læs hele interviewet i Finans her

Den del af Facebook-opslaget, som Lizette Risgaard ifølge eget udsagn ikke selv havde skrevet, er følgende:

- Men jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med. Men det er ikke nogen undskyldning! Pilen peger på mig og min adfærd: Den har været uprofessionel og forkert og skal ændres med det samme.

I Finans' artikel kommer hun omkring flere af de hændelser, der har været beskrevet i Berlingske og Ekstra Bladet.

Blandt andet om en ung freelanceansat mand, der var blevet klappet tre gange i bagdelen af Lizette Risgaard, da han gik hen for at kramme Risgaard farvel en aften.

Lizette Risgaard forklarer, at han lænede sig ind over hende, mens hun sad ned på en stol. I det har hendes hånd været i højde med hans bagdel.

Hun beskriver klappet bagi "som en mor, der siger farvel til sin søn, når man sidder ned".

Og hun understreger igen, at hun ingen intentioner har haft om at udøve upassende adfærd over for nogen eller den unge mand.

Advokatfirmaet Kromann Reumert blev bedt af FH om at undersøge krænkelsesanklagerne, der var rettet mod Lizette Risgaard.

Et andet spørgsmål er, om andre i toppen af fagbevægelsen har kendt til Lizette Risgaards angiveligt krænkende adfærd.

FH har indkaldt til ekstraordinær kongres 7. september, hvor en ny formand skal vælges. Endnu har ingen meldt sig som kandidat.

Foreløbig vikarierer FH-næstformand Morten Skov Christiansen på formandsposten.

Konklusionerne fra Kromann Reumerts undersøgelse bliver præsenteret for FH's forretningsudvalg torsdag.

/ritzau/

  • Denmark union president
    Advokatfirmaet Kromann Reumert blev bedt af FH om at undersøge krænkelsesanklagerne, der var rettet mod Lizette Risgaard. Konklusionerne af undersøgelsen bliver præsenteret torsdag. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem