Statsministeren kalder fyringerne på Vestas for "en meget ulykkelig sag".
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har også noteret sig, at Vestas har varslet fyringer af 1275 medarbejdere i Danmark - heraf de 315 i Nakskov.
Han betegner massefyringerne på Vestas som en meget ulykkelig sag.
Statsministeren fortalte på sit ugentlige pressemøde, at han har taget initiativ til at sikre, at beskæftigelsesrådet går ind og samarbejder tæt med Vestas for at sikre, at de personer, som mister arbejdet i blandt andet Nakskov, hurtigt kommer i arbejde igen.