Annonce
Erhverv

Løkke kalder angreb på Mærsk-skib fuldstændig uacceptabelt

Den danske regering meldte fredag ud, at man vil bidrage til at beskytte den internationale skibstrafik ved at indsætte en fregat i Det Røde Hav. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Containerskibet "Maersk Hangzhou" blev lørdag aften ramt af et missil i Det Røde Hav.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder missilangrebet på Mærsk-skibet "Maersk Hangzhou" i Det Røde Hav lørdag aften fuldstændig uacceptabelt.

Det skriver han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

- Angrebet understreger desværre med al tydelighed, hvor alvorlig situationen er ved Det Røde Hav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor vil vi hurtigst muligt i det nye år fremlægge et beslutningsforslag i Folketinget, så en dansk fregat kan være med til at afværge lignende angreb, skriver han.

Den danske regering meldte fredag ud, at man vil indsætte en dansk fregat i Det Røde Hav. Det vil ske som led i en amerikanskledet indsats for at beskytte den internationale skibstrafik.

Mærsk bekræftede natten til søndag, at der havde været en hændelse i Bab al-Mandeb-strædet, hvor skibet "Maersk Hangzhou" var involveret. Strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten.

Ifølge Mærsk meldte besætningen på skibet omkring klokken 18.30 lørdag dansk tid om at have observeret et lysglimt på dækket.

- Der er dog ingen indikationer på en brand om bord på fartøjet, og vi arbejdet i øjeblikket på af fastslå detaljerne om hændelsen, skriver Mærsk.

Rederiet oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Skibet er fuldt manøvredygtigt og fortsætter sin rejse mod Suez-havnen i Egypten.

Missilerne blev ifølge USA's militære centralkommando, Centcom, affyret fra områder besat af den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen.

- Dette er houthiernes 23. ulovlige angreb på den internationale skibstrafik siden 19. november, melder Centcom.

Houthierne støtter Hamas i kampen mod Israel, og houthierne hævder derfor at ville angribe alle skibe med forbindelse til israelske interesser.

Tidligere på måneden blev et andet Mærsk-skib, "Maersk Gibraltar", også angrebet med et missil. Det skete også, mens skibet var på vej igennem Bab al-Mandeb-strædet ved Det Røde Hav.

Det danske rederi valgte efter det angreb og andre angreb på handelsskibe i farvandet at sende alle skibe rundt om Afrikas sydspids i stedet for at benytte genvejen via Suez-kanalen.

Selskabet ændrede dog beslutning, efter at USA tog initiativ til Operation Prosperity Guardian (OPG). Operationen skal sikre retten til fri sejlads i området.

/ritzau/

  • Mærsk containerskib
    Den danske regering meldte fredag ud, at man vil bidrage til at beskytte den internationale skibstrafik ved at indsætte en fregat i Det Røde Hav. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid