Annonce
Erhverv

Meta taber i retten mod norsk datatilsyn om millionbøder

Det var allerede midt i juli, at Datatilsynet i Norge gjorde det klart, at det mente, at Meta brød reglerne for dataindsamling. (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
Meta havde anmodet Oslo tingrett om et midlertidigt forbud mod datatilsynets dagbøder. Meta fik ikke medhold.

Det norske datatilsyns beslutning om at udstede daglige millionbøder til Meta, der ejer Instagram og Facebook, er valid.

Sådan lyder afgørelsen fra Oslo tingrett, skriver Datatilsynet i Norge til Ritzau.

Det norske datatilsyn begyndte at udstede daglige millionbøder til Meta Platforms 14. august for brud på databeskyttelsesregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meta havde anmodet Oslo tingrett om et midlertidigt forbud mod datatilsynets dagbøder, indtil spørgsmålet om lovligheden blev endeligt afgjort i retsvæsenet.

Hvis Meta fik medhold i sin anmodning, betød det, at Meta ikke skulle betale dagbøderne før en fuld retssag på et senere tidspunkt. Men Meta fik altså ikke medhold i sagen, der løb fra 23. til 24. august.

- Vi er meget tilfredse med rettens afgørelse og resultat. Det er en stor sejr for personers databeskyttelsesrettigheder, lyder det fra tilsynets generaldirektør, Line Coll, i en skriftlig kommentar.

Dagbøderne kommer, fordi Meta Platforms eksempelvis indsamler data om, hvor brugerne befinder sig, og bruger det til at rette reklamer mod brugere på platformene.

Beløbet på bøderne svarer til 668.400 danske kroner per dag.

Det var allerede midt i juli, at Datatilsynet i Norge gjorde det klart, at det mente, at Meta brød reglerne for dataindsamling af dets brugere.

Dengang skrev Datatilsynet, at techgiganten ville få frem til 4. august til at få rettet op på sin praksis.

Dagbøderne løber i første omgang frem til 3. november. Det giver dermed Norge mulighed for i alt at skrive bøder på 81 millioner norske kroner. Det svarer til godt 54,1 million danske kroner.

Ordningen kan dog gøres permanent, hvis Datatilsynet bringer sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB). EDPB kan beslutte, at dagbøderne skal fortsætte, indtil Meta retter op på praksis.

- Det er noget, vi overvejer at gøre. I så fald vil det være meget mere effektivt, end at de enkelte lande træffer deres egne beslutninger, lød det fra det norske datatilsyns internationale chef, Tobias Judin, i august.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Meta skal betale staten 235.200 norske kroner i sagsomkostninger jævnfør onsdagens kendelse fra Oslo tingrett. Beløbet skal betales indenfor to uger.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: The logo of Meta Platforms'' business group
    Det var allerede midt i juli, at Datatilsynet i Norge gjorde det klart, at det mente, at Meta brød reglerne for dataindsamling. (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik