Lollands Bank A/S kom ud af 2007 med et resultat på 38,6 millioner kroner før skat. Det viser bankens årsrapport.
Årsrapporten for Lollands Bank A/S blev mandag offentliggjort og den afslører, at lokalbanken i 2007 opnåede et resultat på 38,6 millioner kroner før skat.
I bankens ledelsesberetning hæfter man sig ved, at driftsresultatet er væsentligt bedre end oprindeligt budgetteret og det skyldes primært to forhold:
- Bankens tab og nedskrivninger har været beskedne, fordi samfundsøkonomien indtil slut på året har været gunstig.
- Og aktivitetsniveauet på udlån har medført en stigning i bankens nettorenteindtægter på 7,1 millioner kroner, hvilket svarer til 12 procent.
Banken forventer i 2008, at væksten i forretningsomfanget vil blive moderat, idet mange signaler tyder på, at konjunkturerne er begyndt en udfladning. Samtidig forventes omsætningshastigheden og prisniveauerne på parcelhuse at stagnere.
Årsrapport for Lollands Bank A/S