Mols-Linien, der i forvejen driver færgeruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden, vil udvide sin forretning.
Rederiet Mols-Linien vil fremover sejle passagerer til Bornholm. Rederiet har mandag afgivet tilbud til Transport- og Bygningsministeriet om færgebetjeningen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.
Mols-Linien, der i forvejen driver færgeruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden, ønsker at udvide sin nuværende forretningsaktivitet i Danmark, erklærer rederiet i meddelelsen.
Mols-Liniens tilbud inkluderer en nybygget færge til transport af gods og passagerer på ruten Rønne-Køge, som specialdesignes til at opfylde alle udbuddets krav. På ruten Rønne-Ystad indsættes hurtigfærger.
- Mols-Linien har udviklet ruterne over Kattegat til at være et naturligt og stigende vigtigt led i den danske infrastruktur. Den erfaring vil vi gerne overføre til Østersøen, siger Frantz Palludan, der er bestyrelsesformand i Mols-Linien, i meddelelsen.
Dermed er der rift om bornholmerpassagererne. I øjeblikket har rederiet Færgen en kontrakt på ruterne, der varer frem til 2018, og rederiet bekræfter over for Ritzau Finans, at det også har budt på ruterne frem til 2028.
Mols-Linien er i gang med at få bygget en helt ny færge til den ene af to ruter til Bornholm, uddyber Frantz Palludan over for Ritzau Finans.
- Det bliver en helt specialdesignet færge til ruten, siger han om færgen, der skal betjene ruten Rønne-Køge.
Udbuddet blev offentliggjort af Transport- og Bygningsministeriet i november 2015, og deadline var 18. april klokken 13.
Buddet på ruterne til Bornholm går på perioden 1. september 2018 til 31. august 2028.
Transport- og Bygningsministeriet forventes at afgøre tildelingen af færgebetjeningen af de bornholmske ruter i løbet af foråret.
Mols-Linien er på vej mod en afnotering fra børsen. Det blev besluttet i oktober 2015.
Størstedelen af stemmerne for en afnotering kom formentlig fra kapitalfonden Polaris, der sidder på godt 80 procent af aktierne i Mols-Linien.
Beslutningen kommer efter en lang budkrig om selskabet, som startede med et købstilbud til aktionærerne fra kapitalfonden Polaris, som gik efter en ejerandel på 90 procent for at kunne tvangsafnotere selskabet.