Annonce
Erhverv

Øget fokus på faglærte gav rekordmange en læreplads i 2022

Flere lærepladser er et resultat af øget opmærksomhed på behovet for faglærte nu og i fremtiden, mener Dansk Industri. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der er dog risiko for, at antallet af lærepladser i dele af byggeriet vil falde den kommende tid, mener DI.

Antallet af lærlinge, der landede en aftale om en læreplads sidste år, er højere end det har været i mindst 20 år.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Industri (DI).

Der blev indgået 49.575 ny lærepladsaftaler i 2022, mens næsten 77.000 var i lære i en virksomhed ved årsskiftet. Også det er det højeste antal i mindst 20 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det høje antal af lærepladser hænger blandt andet sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløsheden har været lav gennem en periode, fortæller Signe Tychsen Phillip, underdirektør i DI.

Men det handler også om, at der er behov for flere faglærte både nu og i fremtiden.

- Vi ser en meget stor efterspørgsel efter faglærte fra vores medlemmer. Derfor er der mange, der har det som en del af deres rekrutteringsstrategi, at de opretter flere lærepladser, siger Signe Tychsen Phillip.

Det er både den grønne omstilling og øget digitalisering, der skaber behov for flere faglærte hænder.

- Når der skal rejses vindmøller og lægges fjernvarme, er det helt central at få flere faglærte. Samtidig går mange faglærte på pension de kommende år.

- Den dobbelte klemme øger fokus på, at vi uddanner endnu flere faglærte, end vi gør i dag, fortæller Signe Tychsen Phillip.

Ledigheden i Danmark har i lang tid været lav, og virksomhederne har manglet hænder.

Men de seneste måneder er ledigheden steget. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik fra januar 2023, viste en ledighed i december sidste år på 2,7 procent.

Det er det højeste niveau siden november 2021, selv om det historisk set stadig er lavt.

Om en stigende arbejdsløshed kommer til at påvirke antallet af lærepladser, vil Signe Tychsen Phillip ikke spå om. Der er noget, der trækker i begge retninger, fortæller hun.

- Der er en risiko for, at der inden for nogle af de konjunkturafhængige brancher som eksempelvis byggeriet kan blive oprettet lidt færre lærepladser.

- Omvendt er der andre uddannelsesområder inden for byggeriet, som eksempelvis struktører, hvor der stadig er en meget stor efterspørgsel efter lærlinge, siger Signe Tychsen Phillip.

En anlægsstruktør bygger eksempelvis veje, jernbaner og etablerer kloak, mens en bygningsstruktør bygger bygningsværker i beton eller træ som boliger, skoler eller broer.

På en del af uddannelserne er der mulighed for at komme i skolepraktik, hvis man ikke finder en læreplads, eller hvis man mister den undervejs.

I december 2022 var 3430 elever i skolepraktik. Det er 21 procent færre end året før, viser tal fra Styrelsen for It og Læring.

/ritzau/

  • Grundstensceremoni for Nyt Hospital Nordsjælland
    Flere lærepladser er et resultat af øget opmærksomhed på behovet for faglærte nu og i fremtiden, mener Dansk Industri. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde