En revision betyder, at vækst er blevet til minus i eurozonen. Dermed er der teknisk set tale om en recession.
I første omgang så det egentlig ud til, at eurozonen havde klaret frisag og undgået en recession.
Men efter at regnemaskinerne i Eurostat har tygget mere grundigt på tallene for eurolandenes økonomi, viser det sig, at økonomien i eurozonen er skrumpet i første kvartal.
Da det samme var tilfældet i sidste kvartal sidste år, er der dermed tale om en recession.
Den kunne dog ikke være mindre. For økonomien i eurozonen skrumpede med 0,1 procent i første kvartal. Det samme var tilfældet i sidste kvartal 2022.
Normalt vil en recession i et stort økonomisk område som eurozonen udløse bekymring. Men fordi der er tale om så små fald, behøver panikken ikke brede sig ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.
- Det er dog kun meget små fald i bnp (bruttonationalproduktet, red.) og dermed en meget mild teknisk recession, så dagens tal bør ikke give anledning til nogen stor katastrofestemning, siger han.
Han påpeger, at fordi den er så lille, er der også en risiko for, at det ved senere opdateringer af tallene viser sig, at der ikke var en recession alligevel.
Ifølge Jeppe Juul Borre er det særligt i den europæiske industri, at de økonomiske motorer er gået i stå.
I Dansk Industri (DI) noterer man sig, at Danmarks næststørste eksportland, Tyskland, er blandt de fem lande i eurozonen, hvor økonomien er skrumpet i to kvartaler i træk.
Cheføkonom i DI Allan Sørensen påpeger, at der endnu ikke er store tegn på, at dansk økonomi er ramt af den europæiske stilstand. Men det betyder ikke, at der ikke kan komme en regning senere, mener han.
- Selv om eurozonen teknisk set er i recession, udvikler arbejdsmarkedet sig fortsat ganske pænt. Beskæftigelsen er steget hen over vinteren.
- Arbejdsmarkedet reagerer typisk med en vis forsinkelse. Vi kan forvente en afmatning på arbejdsmarkedet i anden halvdel af 2023, lyder det fra Allan Sørensen.
/ritzau/