Funding:
Betyder i virkeligheden finansiering. Begrebet anvendes typisk i forbindelse med banker og sparekassers finansiering af udlån. En klassisk måde at funde udlån på er gennem indlån fra kunder.
De seneste år har branchens udlånsvækst imidlertid været så stor, at indlån ikke har været en tilstrækkelig finansieringskilde. Branchen har finansieret en betydelig del af denne vækst ved optagelse af lån på de internationale pengemarkeder.
Subprime:
Tilgodehavender af ringe kreditkvalitet (prime = god betalingsevne, sub = under). Subprimelån er et begreb, der navnlig er udbredt i USA.
Lånetypen kan sammenlignes med pantebreve udstedt af låntagere med ringe kreditværdighed. Subprimelån er ofte karakteriseret ved, at betingelserne er særlig lempelige for låntager de første år af lånets løbetid for herefter at blive tilpasset låntagers ringe kreditværdighed (høj rente). Fordringerne er gennem de senere år blevet "ompakket" i investeringsprodukter og formidlet til banker og investorer over hele verden.
I forbindelse med prisfald på det overvurderede boligmarked er der skabt en dyb og langvarig tillidskrise i pengemarkedet, hvor dyb skepsis om kreditværdigheden blandt bankerne har sat det meget vigtige pengemarked ud af funktion samt gjort det dyrt og vanskeligt for pengeinstitutterne at drive den daglige forretning.
Pengeinstitutternes vigtige samfundsøkonomiske rolle kan betyde, at den igangværende afmatning forstærkes af dette forhold.
Solvens:
Begrebet bruges i forbindelse med måling af et pengeinstituts soliditet. Det vil sige egenkapital i forhold til forpligtelser. Solvens er et udtryk for, hvor meget "stødpude" et pengeinstitut har til rådighed, altså hvor meget tilgodehavender overstiger forpligtelser.
Begrebet kan ikke stå alene, når man vurderer, hvor solidt et pengeinstitut er, fordi kvaliteten af tilgodehavender (typisk især udlån og kreditter) og likviditetsstillingen (fundingens løbetid og øvrige vilkår) er meget væsentlige forhold. Nye EU-regler har indenfor de seneste år betydet, at europæiske banker har kunnet frigøre kapital til aktionærerne samt investeringer i ekspansion. Det har alt andet lige gjort sektoren mere sårbar i nedgangstider.
Likviditet:
Likviditet (penge i kassen eller mulighed for at opnå trækningsret) er altafgørende for enhver virksomhed, herunder også et pengeinstitut. Bliver kunder eller andre långivere utrygge ved et pengeinstitut og ophæver indskud eller opsiger lånerammer, kan pengeinstituttet komme i likviditetsproblemer. I en sådan situation kan pengeinstituttet tvinges til at nedbringe udlån og kreditter, men det kan være problematisk, hvis kunderne også er i økonomiske vanskeligheder.
Balance:
En opgørelse af virksomhedens (pengeinstituttets) tilgodehavender og forpligtelser.
Forskellen er egenkapitalen. I et konventionelt pengeinstitut udgøres tilgodehavender især af udlån og kreditter samt til dels værdipapirer, mens forpligtelser navnlig består af indlån, obligationslån og ansvarlig kapital.
Egenkapitalen er også en forpligtelse, idet den repræsenterer aktionærernes nettoværdier (aktiekapital og reserver).