Annonce
Erhverv

Skuffende annoncesalg betyder fyringer hos Berlingske og B.T.

Et presset annoncesalg betyder, at Berlingske Media skal spare 17 millioner kroner. Det kommer til at betyde fyringer, oplyser koncernen mandag. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Der skal fyres redaktionelle medarbejdere på B.T. og Berlingske. Berlingskes medarbejdere nedlægger arbejdet.

Et skuffende salg af annoncer betyder, at den danske mediekoncern Berlingske Media skal spare 17 millioner kroner.

Det oplyser koncernen selv i en pressemeddelelse mandag.

Både Berlingske og B.T. skal reducere antallet af redaktionelle medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig vil koncernens afdelinger for abonnementssalg og annoncesalg blive slået sammen til en samlet kommerciel afdeling. Det vil medføre et lavere antal medarbejdere samlet set, oplyser Berlingske Media.

- Siden nytår har annoncesalget været lavere end ventet, og vi skal samtidig håndtere stigende omkostninger til løn og andet, siger Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media, i pressemeddelelsen.

- Det er altid trist at sige farvel til værdsatte kolleger, og vi havde helst undgået en sparerunde, men vi ser ingen anden mulighed.

Det oplyses ikke, hvor mange medarbejdere der står til at miste deres job. Det vil blive forhandlet med koncernens tillidsfolk.

Læs artiklen fra Journalisten her

Mandag eftermiddag har Berlingskes medarbejdere besluttet at nedlægge.

Det skriver fagbladet Journalisten, der erfarer arbejdsnedlæggelsen fra flere kilder. Ifølge mediets oplysninger nedlægger medarbejderne arbejdet frem til klokken 09.00 tirsdag morgen.

Besparelserne kommer til at at omfatte både direktører, ledere og medarbejdere, skriver koncernen.

Berlingske Media udgiver Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Mediekoncernen havde et samlet overskud på driften i 2022 på 64 millioner kroner. Det var otte millioner kroner mindre end året før.

Den samlede omsætning faldt 25 millioner kroner og lød i 2022 på 731 millioner kroner.

Særligt Berlingske og B.T. oplevede et fald i omsætningen sidste år. De to mediers omsætning faldt henholdsvis 7 og 17 millioner kroner.

I juni sidste år meldte Berlingske Media ud, at B.T. fra årsskiftet kun ville udkomme digitalt på bt.dk. Dermed blev 2022 det sidste år, hvor B.T. udkom med en papiravis.

Også mediekoncernens eget trykkeri, Trykkompagniet, blev lukket i den forbindelse.

Både lukningen af B.T.'s papiravis og Trykkompagniet førte til opsigelser af medarbejdere.

/ritzau/

  • Berlingske Media opsætter nyt skilt på facaden
    Et presset annoncesalg betyder, at Berlingske Media skal spare 17 millioner kroner. Det kommer til at betyde fyringer, oplyser koncernen mandag. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik