Spar Lolland bliver det nye navn, og det lokale pengeinstitut skifter fra rødt til grønt i logo og design.
Navnet bliver Spar Lolland, og det er et farvel til den "røde prik", når "Lolland" skifter logo med nyt design og nye farver.
Fremover vil logo-navnet være "Spar Lolland" med en farvekombination, hvor "Spar" er mørkegyldent og "Lolland" har en mørk tyrkisgrøn farve. Afgørende for valget har været, at Lolland fortsat skal være det dominerende.
"Lolland" står for noget solidt og troværdigt, og opfattes derfor positivt af sparekassens kunder og forretningsforbindelser. Det mundrette Spar Lolland kendes allerede fra sparekassens hjemmeside - www.sparlolland.dk, som har været sparekassens domænenavn i mere end 10 år.
Sparekassens formelle og juridiske navn vil dog fortsat være Sparekassen Lolland A/S.