Annonce
Erhverv

Store børsnoterede selskaber har øget klimabelastningen

På overfladen ser det ud, som om danske virksomheder har nedbragt deres CO2-udledning. Men ifølge en analyse fra Dansk Industri dækker det over et stort fald hos Mærsk. Mange andre virksomheder i analysen udledte sidste år mere CO2 end året før, skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Trods globale klimamål blev der skruet op for CO2-udledningen i en række store danske virksomheder sidste år.

En stor del af de største danske børsnoterede virksomheder øgede sidste år udledningen af CO2 fra deres egen drift.

Det viser en analyse, som Dansk Industri har lavet, skriver Jyllands-Posten.

På overfladen ligner analysen ellers en succeshistorie. For samlet har de 44 virksomheder, som indgår i analysen, reduceret udledningerne med to procent fra 2021 til 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det viser sig, at det er særlige omstændigheder hos shippinggiganten Mærsk, der har fået den samlede udledning til at falde.

Hvis Mærsk trækkes ud af regnestykket, har resten af de største børsnoterede virksomheder øget udledningerne med 11 procent fra 2021 til 2022.

Mange virksomheder har ellers ambitiøse planer, der understøtter FN's klimaaftale fra 2015, som blev indgået på klimatopmødet i Paris.

Her forpligtede verdens lande sig til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader frem mod 2030 i forhold til niveauet før industrialiseringen.

Ifølge FN skal udledningerne på verdensplan reduceres med 7,6 procent hvert år frem mod 2030, hvis målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader skal kunne nås, skriver Jyllands-Posten.

Mærsk sænkede CO2-udledningen fra sin drift med syv procent sidste år. Men udviklingen er sammenfaldende med, at selskabet fragtede mindre gods i 2022 end i 2021.

Derfor ser Mærsk ifølge Jyllands-Posten ikke umiddelbart grund til at juble over, at virksomheden har nedbragt sin CO2-udledning.

Transportvirksomheden DSV er én af dem, som har udledt væsentlig mere CO2 sidste år. Herfra forklarer man, at udviklingen i høj grad skyldes, at man har opkøbt en meget CO2-intensiv virksomhed i Mellemøsten.

En lignende forklaring kommer fra ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. Også her kædes stigende CO2-udledning sammen med opkøb af udenlandske virksomheder.

Dansk Industris analyse er baseret på data fra virksomhedernes egne årsrapporter og bæredygtighedsrapporter.

Der indgår 44 ikkefinansielle, børsnoterede virksomheder.

/ritzau/

  • Den første CO2 bliver indfanget på Amager Bakke
    På overfladen ser det ud, som om danske virksomheder har nedbragt deres CO2-udledning. Men ifølge en analyse fra Dansk Industri dækker det over et stort fald hos Mærsk. Mange andre virksomheder i analysen udledte sidste år mere CO2 end året før, skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Falster

Vild hæder: Lokal restauratør får Michelin-stjerne

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby