Annonce
Erhverv

Svinebønder stævner minister for forlængelse af øget kontrol

Danske svineproducenter er utilfredse med fødevareminister Mogens Jensen (S), fordi han blandt andet har forlænget en skærpet kontrol af grisetransporter på ubestemt tid. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danske svineproducenter er utilfredse med, at fødevareminister Mogens Jensen har forlænget ekstrakontrol.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er blevet stævnet af brancheforeninger, der repræsenterer nogle af de danske producenter og eksportører af grise.

Det skyldes utilfredshed med, at ministeren har valgt at forlænge en skærpet kontrol af grisetransporter på ubestemt tid, og at forlængelsen skal finansieres ved hjælp af en gebyrstigning for eksportørerne på cirka 21 millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra brancheforeningerne SamMark og Danske Svineproducenter, som står bag stævningen af ministeren.

- Vi synes, at fødevareministerens ageren er en hån mod branchen, og derfor har vi valgt at tage dette drastiske skridt, hvor vi må søge rettens vej for at få ordentlige forhold og nogle klare svar.

- Vi er ærgerlige over, at manglende korrekt kontrol og sanktionering i styrelsen skal føre til dyre og rigide kontroller, der kunne have været undgået, hvis blot Fødevarestyrelsen havde taget ansvar for deres manglende arbejde, siger Per Bardrum, direktør i Danske Svineproducenter, og Lisbet Hommelhoff, formand i SamMark.

Sagen handler om, at Fødevarestyrelsen siden 1. juli 2019 har foretaget øget kontrol af grisetransporter.

Den øgede kontrol skyldes, at det i 2018 år kom frem, at Fødevarestyrelsen i perioden 2012-2018 havde forsømt kontrollen og sanktioneringen af et stort antal logbøger i forbindelse med transport af levende smågrise.

På den baggrund vedtog den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti i december 2018 en politisk aftale om at styrke kontrollen af dyretransport i Danmark.

Som led i denne aftale fremgik det, at aftaleparterne skulle "mødes igen i december 2019 for at evaluere indsatserne og drøfte den fremtidige kontrol".

For omkring en måned siden lød det så fra fødevareministeren, at han ville forlænge den skærpede kontrol til et endnu ikke nærmere uddybet tidspunkt før sommeren 2020.

Her blev det også meddelt, at forlængelsen ville give en ekstraregning til eksportørerne.

- Jeg har valgt at forlænge den skærpede kontrol med transporten af grise, mens vi evaluerer om kontrollen er god nok.

- Jeg er af den klare overbevisning, at hvis man transporterer levende dyr i mange timer på Europas veje, så skal vi have styr på dyrenes helbred og transporterne.

- Jeg mener i øvrigt også, det kun er rimeligt, at det er transportørerne og svineproducenterne, der selv betaler for den kontrol, der skal til, siger Mogens Jensen i en skriftlig kommentar.

Ud over utilfredsheden med den forlængede ekstrakontrol og gebyrstigningen forklarer Danske Svineproducenter og SamMark også stævningen med, at alle eksportører har 48 timers karensperiode, fra de anmelder en transport, til den godkendes.

Link til pressemeddelelse
  • PLUS Svinebranchen kan vinde på handelskrig
    Danske svineproducenter er utilfredse med fødevareminister Mogens Jensen (S), fordi han blandt andet har forlænget en skærpet kontrol af grisetransporter på ubestemt tid. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid