Annonce
Erhverv

Sygeplejersker går ned med stress

Et stigende antal sygeplejersker rundt om i landet går ned med stress. Problemet ses også lokalt.

Flere strukturændringer på kort tid og mangel på kolleger gør stadig flere sygeplejersker så stressede, at de til sidst må sygemelde sig.

For nylig kom det frem, at de arbejds- og miljømedicinske klinikker i Region Syddanmark melder om et stigende antal sygeplejersker, som går ned med stress.
Og samme problem oplever man på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det bekræfter den lokale kreds-næstformand i sygeplejerskernes faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, Ulla Nielsen-Gotsæd.

- I øjeblikket er der faktisk flere sygemeldte end ledigmeldte, hvor det tidligere var omvendt. Mange af de sygemeldte er folk, som er gået ned med stress og udbrændthed.
- Og en del af årsagen er de strukturændringer, som sygeplejerskerne bliver udsat for. Det er også helt sikkert, at manglen på sygeplejersker har indflydelse på det daglige arbejdsliv, og det pres, som mange føler, forklarer Ulla Nielsen-Gotsæd.

Samtidig peger hun på, at lønnen - trods forårets strejke og efterfølgende lønstigning - stadig er en faktor, som gør det svært at rekruttere nye sygeplejersker.
- Vi kom igennem vores konflikt med en lille forbedring på 13,3 procent i forhold til de 12,8 procent, som var meldt ud. Men fra 13,3 og så til de 15 procent, som vi gerne havde set, er der et stort spring.
- Så jeg tror, at lønvilkårene stadig er en stor årsag til, at mange unge ikke søger ind til vores fag, siger Ulla Nielsen-Gotsæd.

Det er ikke kun på sygehusområdet, at antallet af sygemeldinger blandt sygeplejerskerne stiger.
- Vi ser også et stigende antal sygemeldte medlemmer i kommunalt regi, og vi ser også en tendens til, at der sker noget blandt de ansatte på psykiatri-området nu, fortæller hun.

Ulla Nielsen-Gotsæd peger på flere ting, som skal ændres for at løse problemerne.
- Det er jo en fælles opgave for os som organisation og for arbejdsgiverne. Noget af det, man kan gøre, er at give sygeplejerskerne mulighed for selv at være med til at lægge deres egne arbejdstidsplaner.
- Og det vil også være godt at informere grundigt om, hvilke strukturændringerne, medarbejderne kan komme til at stå over for, så de derved kan få bedre indflydelse på, hvordan ændringerne skal afvikles, siger hun.




Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik