Annonce
Erhverv

TV 2 Lorry skifter ham og genopstår som TV 2 Kosmopol

Hovedstadens regionalmedie får nu en markant omstrukturering. TV 2 Lorry hedder fremover TV 2 Kosmopol. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Den regionale station TV 2 Lorry, der dækker hovedstaden, bliver til TV 2 Kosmopol og får mere globalt udsyn.

I 34 år har hovedstadens store regionale tv-station heddet TV 2 Lorry, men det er slut nu.

Lorry, der i sin tid blev opkaldt efter et gammelt forlystelsessted beliggende i de lokaler på Frederiksberg, hvor stationen sender fra, skifter navn og bliver til TV 2 Kosmopol.

I det nye navn ligger, at kanalen blandt andet skal have et mere globalt udsyn og fortælle om forbindelsen til lignende storbyer, siger direktør Morten Kjær Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så vil den "indfange det, der interesserer alle, der bor i og omkring metropolen" i stedet for at have fokus på at nå alle de helt lokale historier.

Der er tale om en fuld omstrukturering af kanalen.

- TV 2 Kosmopol bliver født som et mediehus, der er til stede på en række digitale platforme, og som er noget andet, end Lorry var og skulle være, da det blev født. Det er en tilpasning, siger han.

Af eksempler på, hvordan kanalen allerede er begyndt på udsynet til andre storbyer, nævner han et nyligt indslag om fodboldvold i København, hvor der blev søgt løsninger på problemet i storbyer i England.

Efter 34 år og uden forudgående varsel lukkede og slukkede TV 2 Lorry endegyldigt sent tirsdag aften. I løbet af aftenen blev alle mediehusets ti biler, indgangspartiet og alle medieplatforme forsynet med det nye navn og logo for TV 2 Kosmopol. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Lorry sendte eksempelvis også på et tidspunkt journalister til Stockholm for at tjekke op på den betalingsring, der ikke blev til virkelighed i København, men som findes i Sverige.

Søren Schultz Jørgensen, medieforsker og docent hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger, at opbygningen af et nyt brand også rummer en risiko.

Men Schultz Jørgensen vurderer også, at det er nødvendigt for Lorry at tilpasse sig, og han roser, at der skal være mindre fokus på de meget lokale historier og mere fokus på den bredere dækning af hovedstaden.

- Lorry har en opgave, der er mange gange sværere end den, de andre regionalstationer har, siger han.

Søren Schultz Jørgensen nævner, at Lorry skal kunne dække et langt større område og langt flere mennesker.

- Det afgørende bliver så, hvad det nye brand skal og kan. I navnet ligger jo et klarere fokus på, at man er et storbymedie.

- Det forpligter forhåbentlig, for København er på sin egen besynderlige måde næsten en nyhedsørken. Det taler vi ofte om som et provinsproblem. Men sandheden er, at København er et af de steder i landet, der har færrest journalister per indbygger, som dækker byen.

Lorry sendte sin første udsendelse i 1990. Sendetiderne hos TV 2 Kosmopol forbliver de samme. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Lorry sendte sin første udsendelse i 1990. Sendetiderne hos TV 2 Kosmopol forbliver de samme.

/ritzau/

  • TV 2 Lorry lukket
    Hovedstadens regionalmedie får nu en markant omstrukturering. TV 2 Lorry hedder fremover TV 2 Kosmopol. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
  • TV 2 Lorry lukket
    Efter 34 år og uden forudgående varsel lukkede og slukkede TV 2 Lorry endegyldigt sent tirsdag aften. I løbet af aftenen blev alle mediehusets ti biler, indgangspartiet og alle medieplatforme forsynet med det nye navn og logo for TV 2 Kosmopol. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
  • TV 2 Lorry lukket
    Lorry sendte sin første udsendelse i 1990. Sendetiderne hos TV 2 Kosmopol forbliver de samme. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde