Hos Forbrugerrådet er økonom Troels Holmberg overrasket over, at den finansielle krise ikke skaber større uro blandt de studerende.
Mens den danske regering og landets banker diskuterer finanskrise i de sene nattetimer, og kurserne på verdens aktiemarkeder rasler ned, trækker hver anden studerende herhjemme på skuldrene og siger: 'Det går nok over'.
Det fremgår af en undersøgelse, Capacent Epinion har foretaget for Urban. Undersøgelsen er foretaget mandag, tirsdag og onsdag i sidste uge, samtidig med at senatet i USA stemte om planen, der skulle redde bankernes økonomi.
Præcis 50 procent af de i alt 746 adspurgte mener, at det økonomiske uvejr er en døgnflue, mens den finansielle krise har skræmt 38 procent af de studerende så meget, at de ligefrem er bekymrede for fremtiden.
Hos Forbrugerrådet er økonom Troels Holmberg overrasket over, at den finansielle krise ikke skaber større uro blandt de studerende på landets gymnasier og videregående uddannelser.
- Selv om vi efter en lang periode med lav rente og høj beskæftigelse er godt rustet til at klare den meget dramatiske krise i den finansielle sektor, så vil alle, uanset om de er husejere eller studerende, blive påvirket, siger Troels Holmberg.
På Københavns Universitet er ungdomsforsker Sven Mørch uenig. Han betragter de studerendes fremtidsfrygt som medieskabt og tæt ved grundløs - og ville dybest set ønske, at endnu flere ville tage det økonomiske uvejr med ophøjet ro.
- Den finansielle krise har ikke meget med de unges hverdag at gøre. De har hverken hus, aktier i Roskilde Bank eller store faste udgifter. Og derfor er det mest overraskende nok, at al snakken om finansiel krise har gjort 38 procent af de studerende bange for fremtiden, når man tænker på, at de hører til blandt de danskere, som har mindst i klemme, siger Sven Mørch.
I Danske Bank kan privatøkonom Las Olsen godt forstå, at den finansielle krise skiller vandene. Både mellem eksperter og studerende. For som han siger:
- De studerende er umiddelbart den gruppe, som bliver mindst mærket af den finansielle krise. De skal hverken bekymre sig om faldende huspriser, pensionsopsparinger eller aktiekurser, men ender alligevel med en stor streg i regningen, fordi arbejdsløsheden stiger, og de i sidste ende får sværere ved at få et job.
/ritzau/
