2022 var et hårdt år for Vestas, men vindmølleproducenten ser ud til at være kommet på fode igen.
Efter at have tabt 1,6 milliarder euro i det seneste regnskabsår, forventer selskabets ledelse nu at gå i plus i indeværende år.
Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal, som er offentliggjort onsdag.
Det viser et kvartalsoverskud på 28 millioner euro i perioden, og det har været medvirkende til, at ledelsen nu godt tør love, at det ikke bliver til underskud igen i år.
- Baseret på vores resultater for de første ni måneder, er vi fortsat på vej til at blive overskudsgivende i 2023, og vi indsnævrer vores forventninger til hele regnskabsåret, siger adm. direktør Henrik Andersen.
/ritzau/