Annonce
Erhverv

Vestas sætter britisk fabrik på pause efter udbud med nul bud

Vestas vil vente med at bygge endnu en fabrik i Storbritannien. Først skal det blive klart, hvad efterspørgslen er, siger Vestas-topchef Henrik Andersen ifølge MarketWire. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Britisk udbud af havvind er endt uden bud. Det får Vestas til at holde igen med ny fabrik, skriver MarketWire.

Vestas vil holde igen med at opføre en fabrik i Storbritannien, efter et britisk udbud af havvind er endt uden bud.

Det siger Vestas-topchef Henrik Andersen til Bloomberg News ifølge MarketWire.

- Der bliver ikke bygget en fabrik i Storbritannien, før vi klart kan forudse efterspørgselssiden. Storbritannien er nu blevet et gennemsnitligt land i stedet for at være en leder inden for havmølleindustrien, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den britiske regerings seneste udbud af havvind, der er endt helt uden ansøgninger.

Tidligere har udviklerne advaret myndighederne om, at støtten til projekterne ikke var høj nok til at modsvare de stigende omkostninger.

Det skrev Financial Times tidligere fredag.

Ifølge Henrik Andersen bør de britiske myndigheder mødes med den private sektor for at få sat skub i en ny runde hurtigere end oprindeligt planlagt.

- Projekterne er der, og nu mangler der bare en prisjustering, siger han til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Vestas er nu i stedet begyndt at kigge mod Polen for at øge kapaciteten, siger topchefen.

Den danske vindmølleproducent har i forvejen en fabrik på den britiske ø Isle of Wight. Her laver Vestas vinger til vindmøller.

Stigende udgifter og problemer med forsyningskæderne har skabt problemer for blandt andet Vestas siden begyndelsen af 2022.

I hele 2022 havde Vestas et underskud på omkring 11,7 milliarder kroner.

Den britiske regering har en ambition om, at kapaciteten fra havvind skal tredobles til 50 gigawatt i 2030, skriver Financial Times.

Også i Danmark har regeringen en ambition om, at der skal mere strøm fra havvind i elnettet.

Senest har SVM-regeringen sammen med en bred række af Folketingets partier besluttet, at der skal sendes sammenlagt 9 gigawatt havvind i udbud. Aftalen kan dog potentielt ende med 14 gigawatt.

Det er en del af aftalen, at den danske stat skal have et medejerskab på 20 procent af de kommende havvindmølleparker.

/ritzau/

  • Reportage fra Nysted Havmøllepark
    Vestas vil vente med at bygge endnu en fabrik i Storbritannien. Først skal det blive klart, hvad efterspørgslen er, siger Vestas-topchef Henrik Andersen ifølge MarketWire. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik