Jørgen Bisbjerg, en institution i Gedser, er pludselig død, 74 år. Han døde uden varsel i onsdags 9. april, mens han var midt i sine mange gøremål.
Jørgen Bisbjerg, en institution i Gedser, er pludselig død, 74 år. Han døde uden varsel i onsdags 9. april, mens han var midt i sine mange gøremål.
Om morgenen var han, som så mange gange før, cyklet ud sammen med sin Randi, som han nåede at leve sammen med i 20 år, til den lille målestation, hvor han aflæste nedbør og andre fakta om vejret for DMI. Et hverv, han havde passet siden 1961.
Da han døde, var han ved at gøre klar til en hurtig omgang aftensmad, inden han skulle til Marrebæksalen, hvor han sang i Sydfalster Koret. Nu bliver det uden hans stemme. Og i mere end en forstand er der mange, der vil komme til at savne den. For Jørgen Bisbjerg kunne man om nogen kalde Mr. Gedser, fordi hans hjerte bankede for byens ve og vel.
Rent professionelt blev han den sidste stationsleder på Gedser Station - hvor han nåede at fejre 40-års jubilæum. Men det var ikke den eneste kasket, han hæftede på sig selv. Han var involveret i mangt og meget omkring Gedser.
Senest førte det til, at han sad med i det nystiftede bylaug, som skulle sætte skub i Gedsers udvikling. Han har siddet i Brugsens bestyrelse som formand i 20 år, været aktiv i vandværket, diverse forældreforeninger, da hans to døtre var små, og det var også børnene, som gjorde, at han i nogle år tog en tørn i baglandet for Østersøorkestret.
Jørgen Bisbjerg havde også en stor aktie i restaureringen af Gedser Vandtårn, hvor han blandt andet sørgede for at holde åbent tirsdag aften i sommersæsonen, så fastboende, turister og alle andre kunne følge solnedgangene fra første parket.
I mange år sørgede han for være det ansigt, som turisterne blev mødt af i turistkontoret i byen. Her arrangerede han også nogle meget populære byrundture med sig selv som guide, hvor han ud fra sin egen tekst - som han selvfølgelig kunne udenad - fortalte levende om byens historie.
Og da muren faldt i Berlin, var han den første, østtyskerne mødte, da de valfartede til med færgen til Gedser for at opleve Vesten. Bedre repræsentant end Jørgen Bisbjerg kunne Danmark ikke ønske sig som sit ansigt udadtil, når han stod og tog imod og sendte de glade østtyskere videre med toget til Nykøbing.
For uanset hvem man spørger, så er det de positive tillægsord, der bliver hæftet på ham. Rar, loyal og en mand, der var god at samarbejde med. Sådan vil han også blive husket af flere af Folketidendes journalister. For ham kunne man altid ringe til, hvis man ville vide, hvad der rørte sig på sydspidsen. Ringede man en aftenstund, og spurgte om han var bekendt med, om færgehavnen i Gedser var ramt af chaufførblokade, så tilbød han selv at springe på cyklen og køre ned til havnen for at tjekke.
Det er også sådan hans politiske fæller og modstandere husker ham i de 24 år, hvor han repræsenterede Socialdemokratiet i Sydfalster Byråd. Uanset partiskel, så var Jørgen Bisbjerg et vellidt medlem, man kunne regne med. Ikke mindst ved højbordet i økonomiudvalget, hvor han var med alle årene. Han var en konsensuspolitiker snarere end en god partisoldat. Han kunne fire de rigtige steder, og hugge en hæl eller klippe en tå, når det var nødvendigt. Også selv hvis det betød, at beslutningen ikke lige var i Gedsers tarv. For han havde blik for, at der skulle være noget til alle ender af kommunen.En diplomat for helhedens skyld, som helst ikke ønskede konfrontationen.
Personligt var han nok mest stolt af sin rolle som far og morfar for sine piger og flokken af børnebørn, ligesom han også favnede sin Randis børn og børnebørn, som sine egne. Jørgen Bisbjerg bisættes på onsdag 16. april klokken 11 fra Gedser Kirke.
Læs mere i Folketidende mandag.