Klub FT i rekordt-koldt Grønland

Søndag 10. februar
Søndag var vi ude at køre hundeslæde. Vi blev iført 10 lag tøj med sælskindstøj yderst og som en flok Michelin-mænd blev vi sat på hundeslæden.
15 hunde var der foran vores slæde, og så gik det ellers rask hundetrav ud over fjorden. Otte kilometer kørte vi, inden vi holdt en stræk-ben pause og vendte tilbage igen. Da vi nåede tilbage, var vi totalt tilfrosset i hår, øjenbryn og øjenvipperne var 2-3 centimeter lange, totalt glaceret med is.
Men en fantastisk oplevelse.
Søndag aften så vi det mest fantastiske Nordlys over lejren. Himlen var helt fyldt med det flotteste grønne lys.

Lørdag 9. februar
- 43 grader. Det var, hvad termometret viste, da vi stod op klokken 7.30 lørdag morgen. Det er nu så koldt heroppe, at man overvejer at aflyse kørslen med hundeslæde. Det er ganske enkelt for farligt. Det er længe siden, man har oplevet så massiv kulde på dette tidspunkt her i Grønland, og de lover de samme kuldegrader i de dage, vi skal være her i Grønland.
Lørdag formiddag var vi på moskussafari. Der lever cirka 15.000 moskusokser i området omkring Søndre Strømfjord. De er flyttet hertil fra det nordvestlige Grønland midt i 1960¹erne. Dengang flyttede man 25 dyr til Søndre Strømfjord af to omgange, fordi man første gang fik for mange tyre med i forhold til antallet af køer.
Moskusoksen trives bedre i Søndre Strømfjord end dér, hvor den kom fra. Her får en ko 1,2 kalv om året og bliver kønsmoden i en alder af to år. I det nordvestlige Grønland får en ko 1 kalv hvert andet år og bliver først kønsmoden som fire-årig. Vi så moskusokser, men kun på lang afstand.
Ved middagstid gik turen til indlandsisen. En over to timer lang køretur i meget uvejsomt terræn ad veje, der faktisk ikke eksisterer. Der er bare nogle hjulspor, som den specialbyggede bil kan følge på turen gennem fjeldene.
Det var en lang, men utrolig flot køretur. Vi så rener, der søgte efter mad under sneen, og den ellers uberørte sne var overalt fyldt med dyrespor. Vi så bakker, som skubbes op af indlandsisen, mens den kravler over fjeldene.
Vi ankom til Punkt 660, som er det punkt, man kan køre til på isen. Herfra skal man gå de sidste par hundrede meter. Navnet angiver den højde, man befinder sig i over havets overflade. Det blæste temmelig meget, så vi fik istapper i øjenbryn, vipper og næse i løbet af ganske få minutter.
Men det var en fantastisk tur. Nogle steder gik vi på ren is, og man kunne se de frosne sten gennem isen - det var ligesom at kigge gennem et vindue.
På vej hjem lavede vi et stop, hvor vi blev budt på varm kakao, det lunede dejligt i den bidende kulde.
For at demonstrere, hvor koldt det var, kastede guiden en kop kogende vand op i luften lige over hovedet på gruppen. tre sekunder efter at det kogende vand havde forladt koppen, blev det krystalliseret til is-dråber, som faldt til jorden ved siden af os.
Da vi ankom til restaurant Roklubben om aftenen, fik vi at vide, at temperaturen dér havde været minus 48 grader, og at det faktisk var det koldeste punkt på hele kloden den lørdag. Noget af maden havde man måtte forberede et andet sted, fordi både vandrør og gas var frosset.
Indendørs sørgede en brændeovn og en varmekanon for, at vi kunne nyde maden i et dejligt varm lokale. Og menuen; Moskusokse med aspargeskartofler og ærter og gulerødder. Det smagte pragtfuldt.
Lørdag aften fik vi at vide, at den planlagte tur til Russet-gletscheren søndag morgen var aflyst, fordi det var for farligt at køre i fjeldene. Hvis ikke temperaturen stiger en smule, får vi heller ikke lov til at køre snescooter. Det er simpelthen for koldt. Vi skal hele tiden holde øje med hinanden, når vi er ude, så vi opdager eventuelle begyndende forfrysninger, der viser sig som hvide pletter på huden.
Man kan ikke selv mærke det, før det er for sent, så vi holder godt øje med hinanden hele tiden her på 66. nordlige breddegrad.

Fredag 8. februar
Tidligt fredag morgen rejste 25 gæster med Klub FT til Kangerlussuaq (Søndre
Strømfjord) i Grønland.
Vi skulle efter planen flyve klokken 9.15, men i Kastrup Lufthavn havde man fået nyt kontroltårn, så det betød 45 minutters forsinkelse i afgang grundet nye rutiner. Over Island fløj vi ind i kraftig turbulens, men det tog alle gæsterne med ophøjet ro.
Efter en flyvetur på fire timer og 40 minutter landede vi i Søndre Strømfjord. Det første, vi mødte, var termometret.
Det viste minus 40 grader, så det var med at blive pakket rigtig godt ind, inden vi skulle ud til bussen. Selv en ganske kort gåtur på blot et par minutter, fik istapperne frem under næsen. Grønland er fire timer bagud rent tidsmæssigt i forhold til Danmark.
Fredag var vi på sightseeing i Søndre Strømfjord, hvor der bor 550 mennesker. Vi kørte blandt andet på Jordens ældste skorpe, som er mellem 2,8 og 3,8 milliarder år gammel. Undervejs så vi rener, der ledte efter mad under sneen.
Vi besøgte hundegårdene, hvor slædehundene bor. De stod lænket i sneen og så ikke ud til at fryse det mindste. Vi kørte langs fjorden, der er tilfrosset på denne årstid. Isen er cirka 1,5 meter tyk, og der er blevet dannet nogle fantastiske isskruninger, som former landskabet.
Vi bor på Old Camp, som er et vandrehjem lidt uden for Søndre Strømfjord. Vi har omdøbt vandrehjemmet til Cold Camp, grundet de ekstreme temperaturer, vi har mødt.
Og den voldsomme frost gav problemer med indkvarteringen. Et vandrør var sprunget i den ene barak, så der ikke var vand i de første mange timer, vi var her. Derudover var der problemer med at varme tre af værelserne op, så nogle af gæsterne blev flyttet over i nogle af de andre barakker. Men personalet på vandrehjemmet gjorde alt, hvad de kunne for at få gæsterne flyttet, få tætnet vinduerne og få ekstra gang i radiatorerne, så vi kunne holde varmen.
Aftensmaden blev indtaget på Restaurant Roklubben, som ligger ved Lake Ferguson, syv kilometer fra Søndre Strømfjord,. Da vi steg ud af bussen oppe ved restauranten, så vi det flotteste Nordlys. Menuen var rensdyrgryde med grønlandsk kartoffelmos, det smagte rigtig dejligt.